Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

17 for vælges med Omhu. Det kan sormeentligen intet andet være, end Snoghoi, hvorfra til Kongebroen Beltet er smal- lest, Passagen altsaa kortest, hvor der altid haves et roligt og sikkert Farvande, der selv i de Haardeste Vintre er aabent, fri for Jis, hvor de nedvendige Havneanlæg med stor Lethed iværksættes, og Hvorved endelig Hele Routen, Jernbanelinien i Forening med Beltpassagen, bliver den korteste og beqvem- meste. For Jernbanens eventuelle Fortsættelse gjennem Fyen vil denne Beltpassage kunne foretages til enhver Tid as Aa- ret uden ringeste Forsinkelse, hvilket er af stor Vigtighed, naar man har et faa udmærket Communicationsmiddel, fom Jernbanerne. Langveisforbindelfen mod Syd, med Continentet, saavel- som Tranfiten mellem dette og Skandinavien, skeer natur- ligviis ad en Længdebane, der tillige bliver Hovedbane, Stambane i hele Systemet. Veien bliver i ethvert Tilfælde lang, thi fra Frederikshavn, Transitens naturlige Begyndel- sespunkt, til Hamborg, det forste store Maal for denne Fre- gvents, Haves i directe Linie omtrent 60 Miil. En god Deel længere vil Hovedbanen jo nodvendigviis blive paa Grund af Halvoens buede Form, de locale Terrainvansteligheder, de i Syden bestaaende Baners betydelige Buer og Vinkler og endelig, paa Grund af de speciellere Fordringer, denne Bane endnu har at tilfredsstille med Hensyn til den indre Frc- gvents. Den bliver derfor ifolge Forholdenes Natur en temmelig lang Bane, vel Henimod 75 Miil, og bor den ikke unodvendig forlænges, paa en planlos Maade krydse i Ost og Vest; thi saavel den indenlandske Langveistrafik, som Trasiten, vil lide Tab derved i Tid og Omkostninger, uden at Jernbanebestyrelsen eller Nogensomhelst vinder Noget der. ved. Dette er et væsentligt Hensyn, og det vil sandsynligviis desuden være hensigtsmæssigt, ja nobvendigt, at en Tare med aftagende Scala, saaledes at Transportomkostningerne mode- 2