Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

18 reres noget i Forhold til den vorende Vejlængde, indforeS for Halvøens Baner, for derved at gjore Transiten rigtig levende. — Hovedbanen maa altsaa — idet den i Jylland opfylder den Bestemmelse, at gaae gjennem det indre, frugt- bare Land paa Ostsiden, i Slesvig derimod, hvor dette sydlig ror Haderslev bliver meget smalt, krydser over og gaaer langS Vestkysten — fores faa lige, som Terrainforholdene forresten tilstede det, mellem Frederikshavn og dens Tilknytningspunkt med den sydslesvigske Bane. Frederikshavn, der kun er ubetydelig som Handelsstad, og som hidtil ved sin gode Red og sin Havn paa 15 Fods Dybtgaaende har havt sin største Anseelse som Nødhavn, har en Ypperlig Beliggenhed som Endestation for Længdebanen. Af Sverriges og Norges Kjøbstæver ligge Warberg, Gøte- borg, Frederiksstad, Mos, Christiania, Drammen, Tønsberg, Arendal, Christianfand, foruden en Mængde mindre betyde- lige, i en Afstand paa 6 tit 16 Timers Dampskibsfart fjer- net fra samme, og der vil altsaa mellem den og disse Slæ- der kunne finde en regelmæssig, tilveels daglig Forbindelse Sted, der kan være i noie Overeensstemmelse med Bane- togene. Nked de fjernere liggende norske Stæder Stavanger, Bergen og Throndhjem, vil en sjældnere Forbindelse kunne vedligeholdes. En særdeles gunstig Omstændighed er del, ar Farvandet til Frederikshavn, saavelsom til de fleste af de nævnte Stæder, næsten stedse, selv i de strængere Jisvintre, er aabent og at altsaa Forbindelsen i Regelen ingen Afbry- delser vil Have. Længdebanens Tilknytningspunkt til den sydsles- vigske Bane kan planmæssigt intet andet være, end Oster- Ohrstedt, ved hvilket man ad den korteste Vei uaaer til Hamborg og Continenter, uden at den derhenimod rettede Linie behøver at fjerne sig for meget fra de frugtbare Marskegne.