ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
24 den korteste, man kan lægge gjennem denne Deel af Landet. Fra Viborg til Aalborg er Liniens Beliggenhed, i det af Naturen dannede Dalftrog, ogsaa meget heldig, da den næsten som en lige Linie gjennemflærer det brede Landskab mellem Hobro og Aalborg. — J Vensyssel gaaer Linien midt gjen- nem den frugtbareste Deel af. Landet, sætter dettes driftige Landstad i Forbindelse med den fortrinligste Havn, er kun lidt længere end den nivellerede, korteste Linie, over Hallund, Hellum og Sæby til Frederikshavn, og frembyder formeent- ligen neppe saa store Vanskeligheder, saa stærke Stigninger, som denne. I Egnen ved Randbol gaaer Banen snarere paa Ran- den af Heden, den store, ode Randbol-Hede, end gjennem frugtbart Land; men dette er en Rovendighed, fordi de dybe Tværdale, der gaae Heelt ind til Veile, ligge strar ostlig herfor, og lidt videre sydpaa, vestlig for Kolding og Haderslev, er, som alt gjcntagen antydet, Grændsen mellem det frugt- bare og ufrugtbare Landskab ikke mere saa skarpt betegnet. Banen maa derpaa gjore en flad Bue, for at komme over til Vestkysten, og gaaer langs Marsken, forbi Handels- pladsene Lygumkloster, Tonder, Leck, tæt forbi Bredfted, for atter under en flad Bue at gaae til Oster-Ohrstedt. Denne Længdebane, der i Halvoens for Jernbaneanlæg vanskeligste Egne er knyttet til Gudenaadalen paa en længere Strækning, kalder jeg Gudenaabanen, i Modsætning til andre projecterede Linier, saasom Hoirygsbanen, Ostkystbanen o. s. v. Næsten alle Sidebaner, undtagen den særdeles vigtige, der fra Stvre-Audst gaaer forbi Kolding til Snoghoi og Fredericia, ville have gunstige Terrainforhold, med moderate Stigninger. Alle de, der gaae til Fjordstæderne, folge Tvær- dalene, som i Regelen med jævnt Fald fore til Havnene. Sidebanen til Aarhuus gaaer langsmed en Række Smaa- soer, Hvor Terrainet har et meget ringe Fald. De smaa