Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

33 stor Capital, og der reiser sig nu uvilkaarlig Sporgsmaal som: vil det Gode, der opnaaes ved saa store Jernbaneanlæg, staae i Forhold til saadanne Capitalers Anvendelse? Ville vi kunne bringe det Offer, som betinges for saadanne Capi- talers Tilvejebringelse? — For at kunne besvare det forste Sporgsmaal, maa vi betragte Sagen fra to Synspunkter, nemlig fra Nyttens — den indirecte Forrentning — og fra Udbyttets — den birecte Forrentning. For at besvare Det andet Sporgsmaal, maa vi notere betragte saavel de Tilbud, der alt ere gjorte om Jernbaneanlæg paa den cimbrifle Halve, som de Offer, man alt har bestemt sig for til saadanne Jern- baneanlægs Fremme. Nytten og Udbyttet staae i et birecte Forhold til hin- anden, betinge hinanden gjensidigen; jo ftørre Nytte en Jern- bane gjor, jo større Freqvents den har, desto større Udbytte giver den i Regelen ogsaa; og omvendt, er Udbyttet stort, da har den i Regelen ogsaa stor Freqvents, gjor megen Nytte. Vi maa altsaa tildeels betragte disse to Sider i Fælleds- skab. — Den ftørre, eller mindre Freqvents, der er Genera- tor for dem begge, er betinget ved Landskabernes Frugtbar- hed, Culturtilstand, Befolkning, men fremfor alt ved deres Form, Udstrækning og relative Beliggenhed og den deraf føl- gende Trang tit at benytte et saadant Communicationsmiddel i den ene og den anden Retning. Neppe vilde Nogen for- tiden finde paa, at anlægge Jernbaner paa det frugtbare, vel- dyrkede, stærkt befolkede Laaland, paa Falster, Langeland eller Ærø; derimod haves alt Baner gjennem de langt magrere Egne af Holsteen og Slesvig. Der bygges fortiden Jern- baner gjennem tyndt befolkede Egne i Norge, Sverrig og Rusland. I America lægger man Baner ind i ubeboede Landskaber, i Forventning om den Cultur, som derved kan udvikle sig. Den relative Beliggenhed af Landskaberne har, som sagt, en ovetveiende Betydning for Banefreqventsen. 3