Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

 37 i meget kort Tid, Have flabt Heelt nye Samfundsforhold i Landskaber, Hvor Udviklingen var stagneret og der havdeS Trang til forbedrede Transportmidler. Man har fra flere Sider ivret stærkt imod, at anvende fremmede Capitaler til Jernbaneanlæg og derimod anbefalet at reise Capitalerne i selve Landet; og dog synes det næsten i alle Henseender fordeelagtigst, om fremmede Midler kunne erhverves til billige Vilkaar for saadanne Foretagender. I Danmark herfler der fortiden, det maa vistnok indrommes, almindelig Velstand. Der haves saavel Penge som Penge- mænd. Og dog staae vore Capitalister neppe i Forhold til faa store Foretagender, som det omhandlede og — hvad der er det Allervæsentligste — deres Capitaler kunne i Regelen ikke ret ve! engageres deri. De gode Conjuncturer Have vel medført almindelig Velstand, men ogsaa udvidet al mulig Judustri og Trafik, faa at tiltrods for at Penge Haves, Ca- pitaler dog ere dyre og søgte til alle mulige nye eller udvi- dede Foretagender. Capitalister og Speeulanter kunne med Lethed bringe mere end 4 pCt. ud af deres Penge og kunne derfor ikke ret vel sætte dem i Jernbaneforetagender, Hvor Hiin Rente er det Hoiefte, man hidindtil har kunnet beqvemme fig til, at garantere dem. Men selv om matt ved større Op- offrelser fik deres Penge engageret i det omhandlede Jern- baneforetagende: saæ opnaaedes kun derved, at circa tredive Millioner Rdlr. bleve bundne af det større Foretagende og i længere Tid unddroges den almindelige, daglige Trafik, og af den betydelige Capital vilde mindst Fjerdeparten vandre ud af Landet for Materialer, og Resten for største Delen kun omplantes fra øerne til Halvøen. Følgen deraf vilde sand- synligviis blive, at vort lille Pengemarked, selv under de gunstigste Conjuncturer, trykkedes, og at de commercielle og mercantile Foretagender lede derved; men under ugunstige Conjuncturer kunde let Standsninger og større Uheld blive