Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

42 at dette kun kunde bære Driftsem kastningerne, aldeles intet Udbytte kunde give, blev da Statens Høieste Rister c• 300,000 Rdlr. aarlig. 2) J Februar 1853 gjenteges dette selvsamme Tilbud, og der gjordes endnu følgende: 3) Hele Banestystemet fuldføres i Løbet af 8 Aar, og efter- haanden, som Anlæget skriver frem, udsteder Regjeringen til Actionairerne 4 % rentebærende Statsobligationer for en Sum as omtrent Tredjedelen af den forbrugte Anlægscapital. Indtægten af Jernbanerne anvendes, efter Fradrag af Driftsomkostningerne, forlods til at er- statte Staten de, af Obligationerne udbetalte Renter, og Obligationerne selv indfries efterhaanden af Actieselskabet for Staten. — Denne vilde ved dette Tilbuds Antagelse altsaa komme til at udgive sor c. 9 Millioner i Obliga- tioner, men først Have Risico derved, naar Hele Fore- tagendet gav under 17« % Nettoudbytte, og vilde det Høieste Tab — naar hele Banesystemet netop kunde bære Driften — blive c. 360,000 Rdlr. aarligt Tilskud. 4) I Juli 1855 havdes, paa Foranledning, Forslag om Hele Banens Anlæg, imod at Staten paa lignende Maade som oven antydet uvstedte til Actieselskabet Tredjedelen af Anlægscapitalen i 4 % Obligationer. Her skulde Regjeringen imidlertid først for sine Obliga- tioner blive deelagtig i Udbyttet, efterat Actionairerne Havde erholdt 5 % for de to Trediedele as Anlægs- capitalen. Denne var desuden angivet til c. 400,000 Rdlr. pr. Miil. Staten vilde altsaa, med for c. 8 Mi- lioncr Obligationer — den sydslesvigske Bane var allerede udført — Have regelmæsstgen at tilskyde 320,000 Rdlr. aarlig, indtil hele Foretagendet gav over 3Vs % Udbytte af Anlægscapitalen.