Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

44 at blive aldeles ingen; thi der er meget ringe Sandsynlighed for, at Nettoudbyttet noget Aar vil blive under p/s %. Alle tre Forslag tyde paa en Hol Grav as Tillid Hos Entrepreneuren til, at Foretagendet er godt, vil give godt Udbytte. Især af det under 3 anførte sees, at Han aldeles ingen Rentegaranti behøver, kun modtager Regjeringens Understøttelse, fordi denne begjæres, tilsikkrer den Rentepriori- teten og tilbyder sig at indløse dens Obligationer. Her synes alle ønskelige Fordele opnaaet for Staten og Hele Ristcoen at hvile paa Entrepreneuren. I Modsætning Hertil fordres under 4, for Entrepreneuren og Actionairerne ikke alene Rente- prioriteten, men endogsaa en Høiere Rente, end den Ver til- staaes Staten. Her ere altsaa ganske de modsatte Forhold fremherskende; der sikkres Actionairerne en god Rente og Hele Ristcoen bæres af Staten. — Grunden til den store Forfkjel mellem de tre førfte og det fjerde Forslag, maa søges i de forskjellige Pengeconjuneturer, som have været fremherskende, da de bleve gjort. I de bevægede Aar fra 1848 til 51 Holdt Cavitalisterne deres contante Penge tilbage, af Frygt for, ved hver ny Crise, Hver Omvæltning, at tabe dem. Da Præsidenten derpaa i Frankerig beholdt Overhaand i Aarene 1851 og 52, udførte sine Statscoup, forberedte og indførte Kejserdømmet; da Forholdene saaledes saavel der, som andet- steds, bleve nogenlunde stabile: saa følte Capitalisterne a!- mindelig Trang til, at faae deres Penge gjort frugtbringende, og de indkode sig paa alle faadanne Foretagender, der i Oie- blikket blot nogenlunde kunde forrente sig, og som lovede godt Udbytte i Fremtiden. Et faadant Foretagende er nu Jern- banen paa Halvøen, og det var under Ve givne Tidsforhold, at den fydslesvigske Jernbane, der ikke kostede Staten noget Offer, blev concessioneret, og at de under 1, 2, og 3, an- førte Forflag bleve gjort. Vildledet af de gjentagne, gunstige Tilbud, kom desværre Mange her i Landet til den uheldige