Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

45 Anskuelfe, at Staten kunde opstille hvilkesomhelst Betingelser, Capitalisterne vilde alligevel med Glæde tilbyde deres Penge, for blot ar kunne komme til at bygge Jernbaner for os. — Under den orientalske Krig forvcerredcs Pengemarkedets Til- stand betydelig, og da derpaa, ved Fredens Slutning, Spe- culationen i store Actieforetagender tog Overhaand: blev der endog en kort Tid næsten total Ebbe paa Pengemarkedet. I Begyndelsen af denne Pengecrise bleve nu, paa Opfor- dring, de under 4) opstillede Betingelser for Banebygningen gjorte. Forholdene havde nu ganske forandret sig; Capi- taliften havde ikke mere til sin Raadighed Masser af dispo- nible Eapitaler, som Han vilde anbringe mod en ringe Rente, i Haab om et bedre Udbytte senere; nei han maatte nu selv opbyde Pengene til Helere Priser og maatte derfor, fremfor Alt, sikkre sig er fast Udbytte. Risicoen turde ikke mere være for ham. Imidlertid finde vi dog, at Tilliden til Fore- tagendet ikke er forringet; thi ved Forslaget under 4) vilde Han forst være sikkret mod Tab, naar Hele Anlægscapitalen forrentede sig med 37a pCt. — Forslaget under 5) adskiller sig fra de foregaaende der- ved, at ikke Hele Længdebaneti, men kun den Deel, som var anseet for den fordeelagtigfie, var optaget deri, og at der betingedeS Statens Deeltagelse med udstedte Obligationer for den Halve Anlægscapital. Uagtet disse Omstændigheder, og skjondt det ikke paa en tilfredsstillende Maade loser Hele Jern- banesporgsmaalct, saa maa det dog — ifald det har været alvorlig meent — betragtes som særdeles gunstigt for den Tid, det forudsættes at kunne have været gjort. Statens Ri- sico vilde, som sagt, Have været meget ringe derved. Sporgsmaalet er nu, om der er Udsigt til, at saa gunstige Betingelser, som de under 1, 2, og 3 angivne, atter ville kunne erholdes. — Det er alt bleven antydet, at Grunden til disse gunstige Tilbud maa soges i de, under den lange