Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

46 Bevægelses- og Revolutionsperiode fra 1848 til 51 tilbage- holdte Capitaler, som derpaa pludselig skulde frugtbargjores. Men Hiiu Bevægelsesperiode havde været af en ganske ejen- dommelig Natur, da ben ikke, saaledes som sædvanlig, Havde Havt store, europæiske Krige tilfolge, men kun havde fremkaldt ganske locale Kamve i enkelte Stater. Nationernes Kræfter vare ikke blevne udtømte, Pengemændene ikke ruinerede ved de, Alt fortærende, Krige, og de kunde derfor ved Bevægel- sesperiodens Slutning lade alle deres tilbageholdte Kapitaler stromme paa Pengemarkedet. En faa ejendommelig Be- vægelse , som ven her omhandlede, der paa de fleste Steder uden nogen bestemt Retning faa at sige dreiede sig i en Hvirvel og derpaa atter sank tilbage i sig selv, en saadan Bevægelse tør neppe forudsættes sor det Første, paa Grund af den Bevidsthed, hvortil saavel de Styrende, som de Re- gjerede nu ere komne. Den, efter Bevægelsen opstaaede, man kunde næsten sige, Pengeflod, kan da ligesaa lidt forud- sættes, i den nærmeste Fremtid at ville indtræffe, og det vilde neppe være klogt, ar vente derefter med et faa vigtigt Foretagende, som Jernbaneanlæget paa Halvøen. Saavel de gode Pengetilbud, som den forløbne Tid, ere uigjenkaldelig tabte, og det tør neppe ansees for god Oeconomi, at offre mere af Tiden, med fun meget ringe Haab om, atter at op- naae hine Tilbud. Den store Pengeerise i 1855 var især opstaaet derved, at Speculationen t meget store Aetiesoretagender tog Over- haanv. De store Stater, saasoni Frankrig, Osterrig, Rus- land, Sverrig o. s. v. projecterede pludselig Jernbaneanlæg ester en meget stor Maalestok. Dertil søledes endnu en Mængde andre Foretagender, der alle fordrede uhyre Summer. Kapitalerne bandtes til alle disse Foretagender, og Krisen havdes. Vel Have Forholdene forbedret sig lidt siden den Tid, den egentlige Krise er forbi; men til rigtig gode Penge-