Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

47 conjuncturer er der dog meget lange Udsigter; thi faa længe, lom de store Stater vedblive at udgive Actier til 5 pCt. for luiinder af Mile Jernbaner, og derved binde store Capitaler, kan der ikke være Tale om nogen særdeles stor Lettelse, om at erholde Penge paa meget billige Vilkaar til Foretagender, der ikke ftrar love godt Udbytte. For at kunne drage vore Slutninger, maa vi nu, efter- at have betragtet de Tilbud, der efterhaanden ere blevne gjorte til Baners Anlæg paa Halvoen, i al Korthed belyse de Resultater, man i de senere Aar er kommen til. I Aaret 1856 blev der optaget Rivellement af en Længdebane — ben saakaldte Kjobstads- eller Ostkystbane — og adskillige Tværlinier paa Halvoen. I Aaret 1857 udgaves Lov om Anlæg af en Tværbane i Jylland. Regjeringen bemyndiges derved til, at meddele Bevilling til Anlæg af en Jernbane fra Aarhuus over Vi- borg til et Punkt ved Vens-Bugten, med Forbinoelfesbane til Randers. Regjeringen kan komme dette Foretagende til Hjælp paa een af folgende to Maader: 1) enten kan den for Anlægscapitalen af indtil 8 Millioner Rdlr. garantere 4 pCt. aarlig Udbytte, eller 2) den kan, uaar den hele, eller en Deel af Banen er færdig, udstede til Bevillingshaveren 4 pCt.s Statsobligationer, uopfigelige fra Creditors Side, ril et Belob af Halvdelen af den anvendte Anlægseapita!, imod at den erholder et lige Belob i Actier, der forft stulle have Udbytte, efterat de ovrige Actier have erholdt 4 pCt. Loven bestemmer endvidere, at Halvdelen af Erpropriationo- fummen udredes af de Egne, igjennem hvilke Banen gaaer, og hin den anden Halvdeel af Bevillingshaverne. Meningen med denne Tværbane, der begynder ved Aar- Hnus og Randers og ender ved Havnepladsen Struer, skulde da vel være, at drage hele Liimfjordtrafiken hen til de forft- nævnte to Slæder; thi at nogen Transit skulde kunne fores