Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

49 Seilads og derover. Naar nu til Erempel Maalet var Hovedstaden, da havde man fra Thy, Mors eller Salling forst en betydelig Vei i tilbagegaaende Retning at tilbage- lægge, da haves Omladning i Struer og dernæst en Stræk- ning af c. 22 Miil at kjore paa Jernbane og da igjen Om- ladning i Aarhnns. Derpaa Dampskibspassagen fra denne Stav til Korsoer, atter her Omladning, og endelig Jern- banekjorselen ' til Kjobenhavn. Vil der ikke ved en saadan Transport, ikke alene være Tab i Penge og Beqvemmelig- hed, men endogsaa af Tid, ved Siden af den simple, natur- lige og beqvemme Maade, at afgaae fra Thisted, Nykjobing, eller hvilketsomhelst andet Sted, ja maastee selv fra Struer, paa ftorre Dampskibe virecte ud af Liimfjorden til Hoved- staden. Thi det maa bemærkes, at ved begge de to forft be- tegnede Dampskibstransporter, den paa Liimfjorden til Struer, og den mellem Aarhuus og Korsoer, tabes der Tid; fordi Dampskibene gaae mindre noiagtigt, end Jernbanetogene og derfor maae have den yderste Tid, beregnet for den vanske- ligste Seilads, for under alle Eventualiteter at kunne være tilstede ved Togenes Afgang. I Korsoer ankomme Damp- skibene faaledes fra Aarhuus regelmæssig 2 til 3 Timer for Togenes Afgang. De Stude, der fra Mors, Thy eller Salling ftulle bringes til Hovedstaden, ville vistnok neppe nogensinde gjore Jernbanetouren fra Struer til Aarhuus, og de der ftulle til Flensborg, Kiel eller England, efter al Rimelig- hed ligesaa lidt. Selv for Perfonfreqventfen vil Seiladfen paa Liimfjordens næsten altid rolige Farvande i Regelen være ligesaa beqvem, behagelig og tiltrækkende, som Jernbane- touren over det flade, tildeels nogne Land; og Seiladfen fra Hals til Kjobenhavn er som oftest ikke meget besværligere, end den fra Aarhuus til Korsoer. Med Hensyn til Fre- qventfen fra Liimfjordlandftaberne vil denne Jernbane om Sommeren, med den for samme odelæggende, direete Seil- 4