Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

50 og Dampskibsfart veb Siven af sig, vistnok i Hovevsagen være reduceret til Trafiken fra de, nærmest Struer og Lem- vig liggende Egne; men om Vinteren, naar der er Jis i Liimfjorden, da er Havnepunktet Struer aldeles betydnings- lost. Som man vil see paa Kortet, er ben frugtbarere Deel af Landet sonden for Liimfjorden, som vil ligge omkring denne Bane, fra Viborg til Struer, meget smal; dette Bane- stykke vil derfor, for Localfreqventsen, ligesoin for Langveis- transporten, have meget ringe Betydning, og det vil derfor efter al Rimelighed i en lang Aarrække ikke, maaflee aldrig, kunne betale Driftsomkostningerne. Om Forrent- ning vil der neppe nogensinde kunne være Talen. —■ Ba- nerne mellem Viborg, Randers og Aarhuus ville derimod, da det frugtbarere Land Her er bredere, da der ingen andre concurrerende Eommunicationsmidler haves, da, kort sagt, alle Forholdene her ere gunstigere, muligviis nok kunne bære Driften, men vistnok — ifald hele Banesystemet paa Halv- oen ikke fuldfores, saa de blive Dele af et storre, planmæs- sigt Jernbanenet — i længere Tid Intet mere. Man vil nem- lig indsee den store Forskjel der er, med Hensyn til Freqvent- fen, om de betegnede Linier blive uden al »irere Forbindelse, eller om en Deel as dem udgjor et Stykke af Hovedbanen, over hvilken al Trafik fra Syd og fra Nord gaaer, en anden Deel bliver Sidebaner, over hvilke ligeledes al Freqvents gaaer fra Syd og fra Nord til Stæderne Aarhuus og Ran- ders. I det sidste Tilfælde vil der naturligviis haves et ganske andet Udbytte. Man henlægge, hvorsomhelst man vil paa Halvoen, dog uden Forbindelse med de alt bestaaende Baner, et Banestykke paa 10, 15 eller 20 Miles Længde, og man vil finde, at det efter 20, 30 Aars Forlob sandsyn- ligviis neppe bærer Driften. Halvoen er hverken frugtbar eller befolket nok, eller har den saa betydningsfulde Punkter, der kunde give den hele Freqvents en saa bestemt Retning, saa at