Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

58 Resten udgjore c. 32 Millioner, hvoraf c. 28 Millioner Rvlr. faldt paa Kongeriget. Ved det under den værste Pengecrise, i Juli 1855, Re- gjeringen gjorte, og ovenfor under 4) auførte. Tilbud om nt bygge Banen, mod at Regjeringen tilstyder Tredjedelen af Anlægscapitalen i 4 pCt.s Obligationer, der forft erholde Renter, efterat de to Trediedele Have erholdt 5 pCt., vilde Staten jo forst erholde Udbytte, naar Foretagendet forrentede Hele Anlægscapitalen med over 3Vs pCt. Overfores disse Betingelser paa det foreliggende Tilfælde, saa at Staten af de 28 Millioner udstedte c. 9,300,000 Rdlr. i Obligationer, at indtræde i Udbyttet, efterat 18,700,000 Rdlr. Havde er- holdt 5 pCt.: faa vilde Statens Risico aarlig være 372,000 Rdlr. indtil Udbyttet udgjorde over 3Vs pCt. af de 28 Mil- lioner; hvorimod Statens Risico ved den jydste Tværbane jo kun vil være 320,000 Rvlr. aarlig, 5. v. s. 52,000 Rdlr. mindre. Gav Gudenaabanesystemet imidlertid endog kun 3% pCt., saa vilde Statens Tilskud herved kun være c. 280,000 Rvlr. altsaa allerede ringere, end ved Tværbanen. Men naar Gudenaabanesystemet efter 8 til 10 Aars Forlob gav 4 pCt. Udbytte, da vilde Statens Tilskud kun være c. 186,000 Rdlr. en langt ringere Sum, end den til den jydste Tværbane offrede; og det tor ansees for i hol Grad sand- synligt, at Hele Banesystemet langt for kan give 4 pCt. Ud- bytte, end Tværbanen, naar den nodvendigviss stal fores fra Viborg til Struer, vil give nogetsomhelst Driftsoverskud. Herved er endnu at bemærke, at faasnart Udbyttet er naaet op til det Punkt, at Statens Risico begynder at formind- stes, saa aftager dens Tilstud mere ved vs pEt s Gevinst paa Gudenaabanesystemet, end ved 1 pCt. paa Tværbanen. Nu vil man vel sige, at der ved Tværbanen er stillet to Alternativer, og at, isolge det ene, Staten kun udsteder for 4 Millioner i Obligationer, hvorimod for Gudenaasystemet