ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
62 1855, ifald dette gjordes til Grundlag for Underhandlinger. Disse maatte da især gaae nd paa, at nedbringe Actiecapi- talen til den Sum, Overslaget efter et Nivellement udviser, at nedbringe Rentefoden fra 5 til 4 pCt., for Ve Actier, som Have Prioriteten, og endelig, at Staten udsteder den mindst mu- lige Sum i Obligationer, deeltager saa lidt som muligt i Fore- tagendet, giver saa ringe Garanti, som opnaaes kan. Ved Nedbringelsen af Actiecapitalen, under forresten de samme an- dre Omstændigheder, vandtes aarlig 5 pCt. af Totrediedeel og 4 pCt. Eenkrediedeel af Capitalformindstelsen, saa længe Hele Foretagendet ikke forrentede sig. Var Capitalformind- stelsen t. Er. 1,200 000 Rdlr., saa vilde Staten derved spare 56,000 Rdlr. aarlig, indtil Foretagendet Heelt forrentede sig. — Ved Nedsættelse af de prioriterede Actiers Rentefod fra 5 til 4 pCt. vilde Staten allerede begynde at erholde Ud- bytte, saasnart Foretagendet gav over 22/s pCt. af Hele Ca- pitalen, og fra denne Tid af, indtil det Heelt forrentede sig med 4 pCt., vilde Gevinsten aarlig være */s pCt. af Actie- capitalen , eller, ifald denne var 28 Millioner, aarlig spares Statskassen c. 186,000 Rdlr. — Med jo mindre Capital Staten deeltager, efter de prioriterede Actier, desto mindre Risico, desto ringere Tilskud Har den naturligviis, saa længe Foretagendet ikke forrenter sig. Giver det derimod godt Udbytte, saa vilde Staten jo rigtignok igjen, ved 6ft ringere Antal Actier, den havde modtaget for sine Obliga- tioner, have cn ringere Gevinst; men det tor vistnok i det Hele taget anfees for rigtigst, at Staten saa lidt som muligt, det vil sige, ikke mere end netop behoves, for at fremme dem, engagerer sig i saadanne, for Landets Vel nodvendige, Foretagender. Det tør nemlig vistnok ansees for cn rigtig Grundsætning, at Staten bor forvalte sin Formue, men ikke speculere med den. Ved Staisfornuten er nemlig al anden Formue i Riget betinget, bringes den til