Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

64 kun Har Statsbaner, da maa dertil bemærkes: at Risicoen ved Banebygningen upaatvivlelig der er langt ringere, end de fleste andre Steder, paa Grund af den overordentlig tætte Befolkning og den store industrielle Rigvom, og desuden, at U de til Banedriften sig egnenve Capaciteter sandsynligviis findes Hyppigere i et saa industrielt Land end andetsteds, altsaa ville være lettere at udfinde. — Bestemmer man sig imidlertid alligevel for, at gjore Halvobanen til en Statsbane, faa vilde det, jo fra een Side betragtet være særdeles glædeligt, da det viste stor Tillid til vore Finantssorholds Godhed. Skulde man nu frygte for, al de udstedte Statsobliga- tioner i Tidens Længde vilde falde Staten besværlig: da blev det en videre Gjenstand for Underhandling, at Entrepreneuren efter en vis Aarrække indfrier dem for Staten; ifald denne ikke skulde være befyre tjent med, at de i en senere Periode anvendtes til Hele ^Banens Indlosning. Hvor gunstige Betingelser man vilde erholde ved en faadan Forhandling under nuværende Conjuncturer, det lader -fig jo umulig bestemme; men sandsynligt er det, at de ikke ville være daarligere, men bedre end Hiint oprindelige Forflag as Juli 1855, ogeherpaa kommer det an; thi hiint, Alt vel overvejet, indeholder ikke nogen storre Risico for Staten, end Loven for den jydske Tværbane. Hvad man altsaa forst og fremmest maatte gjore sig rigtig klart, efter note at have fattet det Maal i Oie, man fom en Heelhed vil opnaae, er de Pengeconjunctur^r, Hvor- under vi leve, den ringe Sandsynlighed, der er sor, at de snart ville forandre sig, og endelig at der efter al Rimelighed ikke vindes Noget, men kun ossres de egne Interesser, den egne Fordeel, ved at udsætte Sagen længere. Videre maa man indsee, at hverken den indenlandske, eller den udenlandfle Capita- list vover sine Penge i et saadant Foretagende, uden i Over- eensstemmelse med de nuværende Conjuneturer, faa at Han, i