ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
66 land — som en Forbindelsesbane meget godt kunne forrente sig. Det er derfor ikke usandsynligt, at en Entrepreneur vil kunne paatage sig, at anlægge og drive den, uden nogen Rentegaranti. Slesvigerne vilde derved komme lettere til deres Bane, end Kongeriget; men det bor ogsaa vel over- vejes, at de, med Hensyn til det særdeles gunstige Terrain, alt af Naturen ere heldigere stillet, at een Miil Længdebane hos dem vil være c. 130,000 Rvlr. billigere, end i Jylland. — Hovedsagen er altsaa, at man for Alvor vil Bane- anlæget i Jylland. Det bliver nødvendigt, endnu engang at komme tilbage paa Beliggenheden og Retningen af Linierne i Gudenaa- banesystemet, for at kunne stille det i Relation til, og vise dets Fortrin fremfor andre foreslaaede Jernbanesystemer paa Halvøen. De af disse, der ere traadte bestemtest frem, ere: den saakaldte Midte- eller Hoirygsbane, den vestlige Hovedbane og endelig Kjobstads- eller Ostkyst- banen. Det er allerede bleven omtalt, at Hoirygsbanen, der fra Randbol i omtrent lige Linie skulde gaae nordpaa, til Vi- borg, vil blive meget vanskelig og kostbar at anlægge og vedlige- holde. Den vil gaae gjennem Jyllands odeste Strækninger og derfor i langsommelig Tid være af meget ringe Betydning for Localtrafiken. Meningen mev denne Bane skulde da være, ved Hjælp af den at fremme Opdyrkningen as den store Ahlhcde og — som dens ivrigste Forsvarere paastaae — at benytte det stærkt faldende, ovre Lob af de mange Vande, som Banen krydser, til industrielle Foretagender. Men at begynde med store land- oeconomiste Foretagender midt inde paa den ode Hede, vi! neppe fore til det sorouskede Resultat; thi de blive altfor vanskelige, altfor kostbare og ville i altfor lang Tid ikke