ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
—' TOSSET ^ 69 Faaborgeren til Assens, for at more sig o. s. v. en ganske ny uhyre Trafik vil opstaae, og, om saadanne Baner end blive lidt dyre at anlægge, lidt kostbare at vedligeholde, saa gjor det intet til Sagen; thi den store Personfreqvents vil sormaae at dække Alt! — Rei del er sandelig ikke as den Personfreqvents, som opstaaer af Nysgjerrighed efter at see en Kjobstad som Assens, eller Bogense, eller Kolding, eller Horsens, det er ikke af den Personfreqvents, som foranlediges af de Forretninger, Vejlenseren kunde have i Horsens, Frede- ricianeren i Veile o. s. v. at en Jernbane skal forrente sin Capital. — Den Personfreqvents paa Halvoen, der fortrins- vås skal bidrage til Baners Forrentning, er: først ben gjen- nemgaaende, Transiten, men hertil er Gudenaabanen, langt gunstigere, end Ostkystbanen; thi fra Frederikshavn til Oster- Ohrfted er den kun 551/® Miil lang, Hvorimod Ostbanen mellem de sammen to Punkter vilde blive c. 64^2 Miil, hiin altsaa vil kunne transportere betydelig hurtigere og bil- ligere, end denne, og selvfolgelig Have langt mere Udsigt til at fremkalde Transiten og til at gjore den hyppig og levende. Vi- dere er det Langveis-Personfreqventsen til Snoghoi, for at gaae over Beltet, eller directe mod Syd, til Hertugdommerne og Continentet; men her har Gudenaabanesystemet ogsaa i alle Henseender Fortrinnet, deels fordi Banen, selv med det tilbage- lagte Stykke Sidebane, bliver den kortere, deels fordi den kan samle denne Transport saavel fra alle Havnestæderne, som fra Landstæderne, som fra hele det indre Land. — Videre bliver det Personfreqventsen fra hele'det indre Land og især fra Landstæderne til Havnestæderne. Det er Beboerne i Land- stæderne, der nodvendigviis maa ned til Havnene, for at afgjore deres Forretninger; det er ben 3, 4, 5, 6 Miil fra de storre Slæder, fra Havnestæderne, boende Agerdyrker, der nodvendigviis maa ned til Havnene, naar han vil afsætte sine Produeter fordeelagtig, vil gjore gode For-