Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø
Forfatter: H. J. Daue
År: 1857
Forlag: G. C. Iversens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 89
UDK: 385
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—' TOSSET ^
69
Faaborgeren til Assens, for at more sig o. s. v. en ganske
ny uhyre Trafik vil opstaae, og, om saadanne Baner end
blive lidt dyre at anlægge, lidt kostbare at vedligeholde, saa
gjor det intet til Sagen; thi den store Personfreqvents vil
sormaae at dække Alt! — Rei del er sandelig ikke as den
Personfreqvents, som opstaaer af Nysgjerrighed efter at see
en Kjobstad som Assens, eller Bogense, eller Kolding, eller
Horsens, det er ikke af den Personfreqvents, som foranlediges
af de Forretninger, Vejlenseren kunde have i Horsens, Frede-
ricianeren i Veile o. s. v. at en Jernbane skal forrente sin
Capital. — Den Personfreqvents paa Halvoen, der fortrins-
vås skal bidrage til Baners Forrentning, er: først ben gjen-
nemgaaende, Transiten, men hertil er Gudenaabanen, langt
gunstigere, end Ostkystbanen; thi fra Frederikshavn til Oster-
Ohrfted er den kun 551/® Miil lang, Hvorimod Ostbanen
mellem de sammen to Punkter vilde blive c. 64^2 Miil,
hiin altsaa vil kunne transportere betydelig hurtigere og bil-
ligere, end denne, og selvfolgelig Have langt mere Udsigt til at
fremkalde Transiten og til at gjore den hyppig og levende. Vi-
dere er det Langveis-Personfreqventsen til Snoghoi, for at gaae
over Beltet, eller directe mod Syd, til Hertugdommerne og
Continentet; men her har Gudenaabanesystemet ogsaa i alle
Henseender Fortrinnet, deels fordi Banen, selv med det tilbage-
lagte Stykke Sidebane, bliver den kortere, deels fordi den
kan samle denne Transport saavel fra alle Havnestæderne,
som fra Landstæderne, som fra hele det indre Land. — Videre
bliver det Personfreqventsen fra hele'det indre Land og især
fra Landstæderne til Havnestæderne. Det er Beboerne i Land-
stæderne, der nodvendigviis maa ned til Havnene,
for at afgjore deres Forretninger; det er ben 3, 4, 5, 6 Miil
fra de storre Slæder, fra Havnestæderne, boende Agerdyrker,
der nodvendigviis maa ned til Havnene, naar han
vil afsætte sine Produeter fordeelagtig, vil gjore gode For-