Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

72 Standpunkt ligesaa vel motiveret, som Kjobstadbanen i Jyl- land — og man see faa til, hvilket Svar man vil erholde. — Var der ikke Tale om andet, end om disse Kjobstæder, Havde ikke Jylland tillige et stort og frugtbart Indre, der kunde ophjælpes ved Jernbanen, og der tillige ved sin Local- trafik med Havnestcederne kunde afgive Hovedfregventsen for den: da vilde Jernbaneanlæg paa Halvøen aldeles ikke være saa stærkt at anbefale. — En anden Grund, hvorpaa man har villet stotte Ostkyst- baneprojectet, er den Formening, at man ved at gaae videre imod Vest med den, strar vilde komme ind paa den store, ode, ufrugtbare Ahlhede, og man kommer da strar med Sen- tentser som: „Man kan ikke opdyrke Ahlheden ved Jernbaner; den nøgne Ahlhede giver Intet at transportere o. s. v." Men denne Grund er falsk, den beroer kun paa Ukjendskab til Landet. Ahlheden, den egentlige Ahlhede, begynder, som man vil see paa Kortet, meget videre over mod Vest, i Regelen sorst med Hoideryggens vestlige Afskraaning. Fra Randbol af, indtil Frederikshavn, kommer Gudenaabanen ikke mere til Ahlheden, men gaaer gjennem frugtbare Landskaber. Hvor der haves langt mere Ager, end Hede, Hvor Heden overalt er dyrkelig, og hvor der desuden haves store Skove, Enge, Moser o. s. v. Landets naturlige Frugtbarhed paa begge Sider af Gudenaabanen er omtrent ben samme, som paa begge Sider af Ostbanen, hvorimod Culturen er Høiere Her, end der. Dog er selv Ostkysten endnu langfra fri for Hedestrækninger. Fra Randbol sydpaa gaaer Banen en Strækning paa Randen mellem Ahl- og Rullesteensdannelsen ; men allerede nogle Miil sydlig for Randbol taber Ahldamiel- sen en Deel af sin golde Charakteer og i det Slesvigske gaaer Banen afverlende gjennem Hede og temmelig frugtbare, veldyrkede Egne. Fra Leck fortsætter den sit sydlige Lob langs