Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

 73 den frugtbare Marsk, istedetfor at den nivellerede Linie gaaer gjennem det fattigere Indre over til Holzkrug. Man har til Fordeel for Ostkystbanen villet anfore: at den gaaer igjennem de folkerigste Dele af Landet, altsaa vil have det storfte Antal Mennesker til at befare den. Forfat- ningen er her rigtig nok, men Slutningen er falsk, hvis man, som almindelig er Tilfælde, antager, at Beboerne af indtil een Miils Afstand til hver Side i Gjennemsnit benytte Ba- nen. Thi foruden alle Landstæder og hele det indre Land, ville endnu Havneftæderne tilligemed deres tæt befolkede Omegn tilhore Gudenaabanen, og denne ganske vist have det storfte Antal for sig. Men del kommer herved langtfra ikke saa meget an paa Befolkningens Tæthed, som paa dens Trang til at benytte en Bane. Lægges en Bane fra Viborg til Aarhuus, da vil man efter al Rimelighed finde forholdsviis langt flere Beboere fra Viborg end fra Aarhuus paa den. Thi de førstnævnte have stor Trang til at komme til Havne- staden, Hvorimod de andre kun have ringe Trang til at komme til Landstaden. Man lægge en Jernbane fra Svendborg til Faa- borg, eller en anden fra Nakskov til Sarkjobing, eller en tre- die fra Segeberg over Ahrensbok til Eutin, og man vil finde, at de alle tre kun daarligt ville kunne forrente sig, skjondt de gaae gjennem meget tæt befolkede Egne; thi der er kun meget ringe Trang til at færdes i de betegnede Retninger. Der er ingen fornuftig Mening i den Sætning: denne eller Hiin Egn Har faa og saa mange Indbyggere, derfor bor den Have saa og saa mange Miil Jernbane. Alting kommer an paa, om disse mange Indbyggere Have Trang til at bevæge sig i visse Retninger, og om Jernbaner Henfigtsmæssigen kunne tjene dem i saa Henseende. For det Forste Har nu altsaa Ostkystbanen ikke den storre, men den ringere Befolkning for sig; for det Andet er der ikke for dens Folkemængde knyttet