Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

ringer haves, og fordi Jernbanemaflineriet, saavelsom Hele Krigsmaskinen ere altfor complicerede, til at man ad Theo- rienS Bei kan komme til et tilfredsstillende Resultat. Imid- lertid synes det dog indlysende for den simpleste Reflection, at Forsvareren under en Jnvasionskrig har alle Fordele af Jernbanerne fremfor Angriberen. Hiin kan nemlig frit be- nytte dem overalt, hvor han er Herre, og dernæst afbryde dem, faasnart han maa trække sig tilbage fra en Egn; Fjen- den maa derimod Skridt for Skridt erobre Landet og sikkre sig det fuldstændigt, for han kan tænke paa, at retablere Jern- baneforbindelsen. Forholdene ere herved langt ugunstigere for ham, end med Hensyn til andre Beie, som han i Regelen strar kan benytte, da man ikke saa let, som Jernbanerne, kan gjsre dem impracticable. Er det altsaa i det Hele taget tor- deelagtigt for Forsvaret at have gode Communicationsinidler, da er det dobbelt onskeligt at Have Jernbanerne, fordi disse sortrinsviis komme Forsvarerne til Nytte. Hovedsagen er alt- saa, at man har Jernbanerne, og at man har dem paa en saadan Maade, saa de saa meget som muligt begunstige Forsvaret; det secundaire Hensyn — og det gjentages, netop paa Grund af deres lette Demolering — er, at lægge dem saaledes, at Fjenden saa lidt som mu- ligt kan afbenytte dem. Begge Hensyn bor naturligviis saa meget som muligt soges opnaaet. Jernbanernes strategiste Interesse ligger paa Halvoens sydligste Deel, i Holsteen og det sydlige Slesvig, hvor de stærkere Forsvarsstillinger haves. Fra Flensborg nordpaa kommer det kun an paa, at Banen ligger nogenlunde paa Hovedoperationslinien, at den sætter ven derpaa retirerende Armee t tilstrækkelig Forbindelse med den frugtbarere Deel af Landet, og at den gaaer til de militaire Depoter. Alle disse Betingelser ere opfyldte ved Gudenaabanen; thi den gaaer paa den vstlige Side af Jylland, hvor Hoved- operationslinien ligger, den staaer i tilstrækkelig Forbindelse