Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

79 af en faa væsentlig militair Betydning, at man derfor skulde antage Kjobstadbaneprojectet, eller endog kun væsentlig for- længe, eller fordyre Hovedbanen. — Jernbanens Beherskelse fra Havet ved Hjælp af vor Flaade lader sig, paa Grund af vore hoie, skræntefulde Kyster, ikke udfore i Praris, selv ikke ved Ostbanesystemet, undtagen maaskee paa Strækningen fra Sæby til Frederikshavn, hvor Banen har tabt al mili- tair Betydning. Denne Beherskning fra Havet vilde jo vg- saa kun være hensigtmæssig under den lidet sandsynlige Forudsætning, at vi altid ville være Herrer paa Havet. — Der fkjonnes saaledes ikke andet, end at Gudenaabanesystemet ligesaa vel tilfredsstiller de militaire Interesser, som Ostkyst- banen, og at den navnligen afdet Onskeligeyderdet Væ- sentligste, det Opnaaelige, og herpaa kommer det an. — Med Hensyn til Pengesporgsmaalet, da stille Betingel- serne sig ganske overordentlig gunstigt for Gudenaabanen, i Sammenligning med Ostkystbanen. Som alt antydet, vilde de 63V2 Miil af Gudenaabanen koste c. 23,977,500 Rdlr. eller c. 378,000 Rvlr. pr. Miil, medens de 454/5 Miil Ost- kystbane ville koste 22,450,180 Rdlr. eller c. 490,000 Rdlr. pr. Miil. En Miil Bane ved denne vil altsaa i Gjennem- snit blive over 110,000 Rvlr. dyrere, end ved hiin. Guden- aabanen vil, mev alle stne Sidebaner, og deriblandt Len sær- deles kostbare til Snoghoi-Fredericia, kunne bygges sor en ringere Sum, end Ostbanen med en enkelt lille Sidebane til Silkeborg eller Viborg. — Nu vil man vel sige, ar de mange Sidebaner fordyre Driften. Imidlertid maa bemær- kes, at Vestbanen drives i Forening med Sidegrenen Snog- Hoi-Fredericia, at disse fuldkommen ville beskæftige en Be- sætning og altsaa ingen Vanskeligheder gjore. Alle de min- dre Sidegrene, der ere under 1V® Miil lang, erholde desuden en lettere Driftsmaade, der hverken vanskeliggjor, eller for- dyrer, og det kommer altsaa kun an paa de fire Linier, til