Om Jærnspaten i Kryoliten ved Ivigtut

Om Jærnspaten i Kryoliten ved Ivigtut. 385 længere Tid. Glansen, der paa friske Brudflader er almindelig Glas- glans, kan da stige til henimod Diamantglans (Jarl: Fabrikken Øresund, 1859—1909, S. 9). Farven er, som nævnt, for det meste rødbrun, og ser man nøjere til, finder man, at denne røde Farve hidrører fra tynde Hinder, der gennemkrydse Jærnspaten, som oftest efter dennes Gennemgange. Saalænge disse Hinder ere meget tynde, ere de gule; men de blive, eftersom Tykkelsen tiltager, rødere til rødbrune, og tiltager Tykkelsen yderligere, blive de uigennemsigtige og antage en jærn- graa Farve. Det er dog ikke alene paa Gennemgangene og vilkaar- lige Spalter de findes, ogsaa de ydre Flader ere beklædte dermed; og derved fremkommer det Fæ- nomén, der saa ofte ses i Huler, hvor Kryoliten er bort vasket, at Jærnspalkrystallerne se forvit- rede ud, idet de ere beklædte in ed en Rusthinde. Delle er dog kun den røde Hinde der er iltet, og borttages denne ved varm Saltsyre og en Børste, ser man, at Jærnspalkrystallerne som oftest ikke ere angrebne. Naturligvis kan selve Jærnspaten ogsaa an- gribes af Forvitringen, og man ser da, at denne ligesom udgaar fra de røde Hinder i Gennem- gangene og Revnerne. Fig. 3 viser Jærnspaten med tynde, røde Fig. 3. De røde Brunjærnstenhinder følge særlig Gennemgangene i Jærnspaten (12/i). Hinder; Fig. 4 viser, hvorledes disse udvide sig paa Jærnspatens Bekostning, og endelig viser Fig. 5, hvorledes Hinderne ere bievne til tykke Skillerum, medens Jærnspaten næsten helt er forsvunden, og Fluornatrium, der fuldkomment ligner det Stof, som danner sig, naar Kryo- lithen ved Behandling med Kalksten i Flanimeovnene opvarmes til Smeltning. Saaledes indeholder da Kryolithlaget Mineralier, som ere Resultater af den De- coinpositionsmethode, der nu fabrikmæssigt anvendes, og en omhyggelig Under- søgelse af de Kryolithlaget ledsagende Forhold vilde saaledes vistnok for lang Tid siden have ført til Kundskab om de Egenskaber ved Kryolithen, som jeg opdagede ved Arbejdet i Laboratoriet, og som have givet Mineralet dets store Værdi“; — thi mig bekendt, har Kalkspat aldrig været paavist i Krgoliten. Jeg vil paa ingen Maade benægte, at Prof. Thomsen har Ret i sin Op- fattelse af, at Kryoliten er trængt frem i smeltet Tilstand; men den væsent- ligste Grund til denne hans Opfattelse beror, saa vidt jeg af det ovenstaaende kan se, paa en Fiktion. Som bekendt havde han ikke dengang, og forøvrigt heller ikke senere, besøgt Ivigtut.