Om Jærnspaten i Kryoliten ved Ivigtut

386 K. J. V. Steenstrup. saa Stykket faar et cellet Udseende. De graa Partier i Billedet ere saaledes tomme Rum, medens de rent hvide Parlier ere de endnu ikke forsvundne Rester af Jærnspaten, der, som oftest paa dette Stadium af Opløsningen, er fuldstændig glasklar. Ved at spalte Jærnspaten, og navnlig ved at koge et saadanl Stykke i Vand, tilsat nogle Draaber Saltsyre, viser det sig, at de røde Hinder let løsne sig, og trykker man et saadant Stykke i smeltet Canadabalsam paa et Objektglas, lykkes det let at isolere Stykker af Hinderne til Undersøgelse under Mikroskopet, hvorved det ses, at de vise smukke Aftryk af de ligesom ætsede Jærnspalflader. Fig. 4. De røde Hinder udvide sig paa Jærnspatens Bekostning. (,0/i). Til at isolere større Partier af disse Hinder til Analyse, anvendte jeg følgende Metode: Jærnspaten knustes i en Morter til el grovt Pulver, hvis største Korn ikke vare over 2 mm i Gennemsnit. Der- næst frasigtedes den fineste Del af Pulveret, da det viste sig, at der ellers kom for meget med af findelt Jærnspat, der vanskelig lod sig fraskille de findelte Hinder. Den grovere Del af Pulveret opvarme- des nu i nogen Tid, eller gentagne Gange, med fortyndet Saltsyre. Temperaturen maa ikke overstige ca. 60° C; thi under denne Tem- peratur angribes væsentlig kun Jærnspaten; stiger Temperaturen derover, angribes ogsaa de røde Hinder.1 Naar Væsken er afkølet, 1 Overgydes et Stykke af den røde Jærnspat med kold, stærk Saltsyre, uddrages hurtigt de røde Hinder, uden at Jærnspaten derved taber sin Sammenhæng. Et enkelt Haandstykke viser, at denne Uddragning af de røde Hinder ogsaa foregaar i Naturen. f