Praktisk Tegnekursus

Forfatter: Oscar Matthiesen

År: 1897

UDK: 741 Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000081

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
PRAKTISK TEGNEKURSUS. til at se saaledes ud (se Fig. 24). Sin Tegning kan man gøre saa stor eller saa lille, man vil; Forholdet mellem Bredde og Højde bliver det samme, enten man gaar ud fra Bredden som en Tomme eller som en Alen. Er Fodstykket, som f. Eks. paa vor Ly- sestage, 1/3 Del af Stagens hele Højde, kan man al- tid tegne den i hvilken Størrelse man vil, blot man afsætter paa Papiret Fodstykkets Bredde 3 Gange opefter for at faa Højden, saa er Forholdet rigtigt. Lad os se del engang. Fig. 25 vil tydelig vise det. Men det er nu aldrig tilraadeligt at tegne en Genstand altfor lille; det er lettere at tegne lidt større, ligesom man lærer mere deraf. Se her en Gengivelse af et Fotografi efter en anden Lysestage. Her Fig. 26. Fotografi af Blomsterglas, Lysestage og Pen. gaar Fodstykkets Bredde 4 Gange op i Højden som angivet. Eller lad os se, hvor- ledes vi tegner et saadant Blomsterglas, som Billedet viser. Ja — det mest karakteristiske er, at Glas- set er højt, bredt foroven og spidst nedefter med et fladt, cirkelformet Fod- stykke. Fodstykket gaar 3 Gange op i Højden, og det samme passer mel- lem to af Bladene øverst oppe. Vi bruger da Lod- det og ser, at Glasset ikke er saa bredt foroven som Fodstykket nede til; men den nederste Cirkel er lidt vanskelig at tegne. Vi skal senere komme til, hvorledes man ganske let kan tegne en »forkortet« Cirkellinje rigtig. Ved Si- den af de to andre Gen- stande ser vi et Fotografi af Pennen i Pennekrukken, som vi tegnede før, og som vi nu har lært at maale i Forholdsmaal. 15 16