Praktisk Tegnekursus
Forfatter: Oscar Matthiesen
År: 1897
UDK: 741 Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000081
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRAKTISK TEGNEKURSUS.
til at se saaledes ud (se
Fig. 24).
Sin Tegning kan man
gøre saa stor eller saa
lille, man vil; Forholdet
mellem Bredde og Højde
bliver det samme, enten
man gaar ud fra Bredden
som en Tomme eller som
en Alen. Er Fodstykket,
som f. Eks. paa vor Ly-
sestage, 1/3 Del af Stagens
hele Højde, kan man al-
tid tegne den i hvilken
Størrelse man vil, blot
man afsætter paa Papiret
Fodstykkets Bredde 3
Gange opefter for at faa
Højden, saa er Forholdet
rigtigt.
Lad os se del engang.
Fig. 25 vil tydelig vise det.
Men det er nu aldrig
tilraadeligt at tegne en
Genstand altfor lille; det
er lettere at tegne lidt
større, ligesom man lærer
mere deraf.
Se her en Gengivelse
af et Fotografi efter en
anden Lysestage. Her
Fig. 26. Fotografi af Blomsterglas, Lysestage og Pen.
gaar Fodstykkets Bredde
4 Gange op i Højden som
angivet.
Eller lad os se, hvor-
ledes vi tegner et saadant
Blomsterglas, som Billedet
viser. Ja — det mest
karakteristiske er, at Glas-
set er højt, bredt foroven
og spidst nedefter med
et fladt, cirkelformet Fod-
stykke. Fodstykket gaar
3 Gange op i Højden, og
det samme passer mel-
lem to af Bladene øverst
oppe. Vi bruger da Lod-
det og ser, at Glasset ikke
er saa bredt foroven som
Fodstykket nede til; men
den nederste Cirkel er lidt
vanskelig at tegne. Vi
skal senere komme til,
hvorledes man ganske let
kan tegne en »forkortet«
Cirkellinje rigtig. Ved Si-
den af de to andre Gen-
stande ser vi et Fotografi
af Pennen i Pennekrukken,
som vi tegnede før, og som
vi nu har lært at maale
i Forholdsmaal.
15
16