Praktisk Tegnekursus

ANDEN AFDELING. Det Maal, vi har sat os, er jo: at kunne tegne efter Naturen en hvilkensomhelst Genstand, hvis Om- rids vi har Brug for. Da De tegnede Penneskaftet, hvis ene Ende laa paa en Tændstikæske, faldt det vistnok ganske let at tegne Penneskaftet; men Tændstikæsken? blev den saa god? Eller den Gang, De tegnede en Lysestage, da faldt det vist vanskeligt at tegne Cirkellinjerne. næste Lygte! Viser den sig lige saa stor paa Blyan- ten? Nej. Vi maa først sænke Blyantens Spids for at faa Linjen fra Øjet til at træffe den næste Lygtes Top; og vi maa skyde Tommelfingeren længere op for at faa Linjen til at træffe Lygtens Fodstykke. Dette Maal paa Blyanten bliver altsaa betydelig min- dre end det foregaaende. Og det vil fremdeles gaa saaledes, naar vi maaler den næste Lygte og den næste — og næste. De savner nemlig endnu et Hjælpemiddel til Fri- haandstegning: Kendskaben til Perspektivlæren. Denne Kendskab letter os ikke blot Aftegningen af en Genstand, men er i det hele ganske uundværlig. Dette ses af Børns Tegninger, som fuldstændig sav- ner Perspektiv. Lad os da i det følgende undersøge, hvori Per- spektivlæren bestaar, og hvorledes vi kan benytte den praktisk. Hvis De gaar paa en retlinjet Landevej, hvor Te- legrafpælene staar ved Grøftekanterne, læg da Mærke til, at det ser ud, som om Telegraf pælene bliver mindre og mindre, jo længere de er borte (Fig. 27). Eller hvis det er lettere for Dem at gaa ned paa en Gade — helst en lang Gade — læg da Mærke til, at det ser ud, som om Lygterne bliver mindre og min- dre, jo længere de er borte (Fig. 28). Stil Dem op ved en Lygte; tag Blyanten frem og maal den næste Lygte, ganske som De har lært at maale i det foregaaende: Blyanten ud i strakt Arm; det ene Øje lukket; Spidsen af Blyanten saa højt, at en Linje fra Øjet over Blyantspidsen netop træffer Lygtens Top; Tommelfingeren skydes op ad Blyanten til det Punkt, hvorigennem en Linje fra Øjet maa gaa for at træffe Lygtens Fodstykke — og vi har Lygten fra Top til Taa i formindsket Maalestok paa vor Blyant. Men se nu med det samme paa den I Virkeligheden er dog alle Lygtepælene lige store; men for vort Øje synes de at blive mindre og mindre, jo længere de er borte. Og saaledes maa vi da ogsaa tegne dem, hvis Tegningen skal være rigtig. Se her Beviset (Fig.29). Li—Lu—Lin betyder Lygter; 0 betegner vort Øje; AB forestiller en halv gennemsigtig Glastav- le, som staar imellem os og Lygterne, f. Eks. i Armslængde fra Øjet. Paa denne halv gennemsigtige Glasplade, paa hvilken vi kan tegne, ses altsaa Lygterne som paa en Tegning. Tænker vi os nu Linjer dragne fra Lyg- ternes Top og Fod gen- nem Glaspladen til vort Øje, da vil det let ses, Fig. 28. En Række Lygtepæle. at den nærmeste Lygte (Li) vil afbilde sig størst paa Tavlen, den næste (Lu) mindre, og den næste (Lin) endnu mindre o. s. v. Heraf følger den Sætning, som gælder i Perspektivlæren, at: en Genstand synes min- dre, jo længere den fjernes fra Øjet. 17 18