Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. Blyant frem for os i strakt Arm og maaler Bredden af Døren i Forhold til Højden. Vi tænker os om, hvor højt vort Øje er fra Gulvet, hvor Horisonten vil overskære Dørkarmen, og tegner ganske svagt Horisonten paa vort Billede. Vi strækker igen Haan den med den vandrette Blyant ud og lader Blyanten overskære Dørtrinet, d. v. s. vi ser, hvilken Vinkel Dørtrinet danner med vor Blyant og tegner Trinet. Forlænger vi nu denne Linje, til den træffer Horisonten, saa har vi med det samme Forsvindingspunktet for alle de Linjer, baade i og udenfor Stuen, som er parallel e med Dørtrinet. Vi kan da med det samme se, hvilken Vinkel Entréens Dørtrin dannede med vor vandrette Blyant; eller vi kan maaske endnu sikrere se, hvor Entréens Dørtrin synes at overskære Dørkarmen, som vi be- gyndte med, og forlænge denne Linje, til den træffer Horisonten. Vi har da Forsvindingspunktet for alle de Linjer baade indenfor og udenfor Stuen, som er paral- lele med Entréens Dørtrin. Se — denne lille Gulv- trekant, som i vort Billede begrænses af Dørkarmen og de to Dørtrin, er altsaa be- stemmende for den hele Tegnings Bygning. Vi har ved at iagttage den lille Trekant rigtig fundet For- svindingspunkterne for alle Linjer i og udenfor Stuen, som var pa- rallele med del ene eller det andet Dørtrin; og det kon- struktive i Tegningen gaar nu ganske af sig selv. Gul- vets og Loftets Linjer, Fri- serne paa Væggene, Bog- reolens Hylder, Stolen og Skrivebordet — alle Lin- jerneløber sahimen henholds- vis til det højre eller venstre Forsvindingspunkt; alle Stør- relser i Stuen kan vi maale Fig. 115. med Øjemaal i Forhold til Dørkarmen, som vi gik ud fra. Stalden i Gaarden ligger vinkelret paa Huset, ligger altsaa i samme Retning som Dør- trinet i vor Stue. Dens Grundlinje, dens Dør, dens Tagrende og Tagryg løber da alle til det samme Forsvindingspunkt som vort Dørtrin. Vi har da endnu kun de aabentstaaende Døre tilbage. Men disse er jo ganske lette at tegne. Vi ser, hvor de overskærer de andre Linjer, som vi alt har tegnet, eller vi finder deres Forsvindingspunk- ter ved Hjælp af vor vandrette Blyant. — Kon- struktionen af denne Tegning var ganske let — sikkert meget lettere, end De havde tænkt Dem — og af Hjælpemidler anvendte vi først Øjemaalet, idet vi brugte den tegnede Dørkarm som Maalelinje, og Perspektiven, idet vi brugte Dørtrinene som Ud- gangspunkt for Konstruktionen. Lodlinjen har vi ikke engang haft Brug for — det skulde da være til at bestemme, hvor skraat Bøssen hang paa Væg- gen. Vi vil da hurtig kunne gøre os uafhængige af vore Hjælpemidler og tegne Stuen, saaledes som den gør Indtryk paa os som et Rum, hvor Lyset falder ind og Genstandene kaster Skygger; lad os kalde dette: det umiddelbare, maleriske Indtryk. De har sikkert, miae Læsere, alle hørt Ordet »malerisk« mange Gange; men dog maaske som oftest i Forbindelsen »en malerisk Uorden« eller »en malerisk Dragt«. Lad os da til en Begyndelse slaa en tyk Streg over disse Begreber og gaa ud fra, at det maleriske intet har at skaffe med Uorden eller fly- vende Slips; det maleriske omhandler Lys og Skygge- forhold, og vi kunde med ét Ord kalde det Lysfæno- menet. I denne Afhandlings Begyndelse fastslog vi del Princip: ikke at tænke over, hvad vi saa, men kun rent instinktmæssig ridse vort første Indtryk ned paa Papiret — og saa rette det bagefter. Dette Princip holder vi ogsaa fast, hvor Talen er om at tegne malerisk. Vi gaar fra det ubevidste Indtryk over til bevidst at under- søge Indtrykkets Rigtighed og udforme det. Ser vi t. Eks. paa det maleriske i vor Stue, saa maa vi, for ret at faa fat paa det, knibe Øjnene sam- men, næsten saa meget, at vi kun skimter Genstandene i Stuen. Vi opnaar derved at udslette Indtrykket af, hvad vi ser; alle Enkelthe- der forsvinder, og tilbage bli- ver det Hel- hedsindtryk, hvorfra vi altid gaar ud. Stuen bliver en anden: Vinduerne bliver Aab- ninger, hvorigennem Lyset vælder ind; Møblerne vokser i Anseelse; de bliver større og alvorligere; de taber det dagligdags Præg, de bliver belyste Former. Rummet bli- ver rummeligere; Farverne holder sig diskret tilbage; den mønstrede Smaalighed maa vige for de hele Toner. Lyset belyser, og For- merne kaster Skygger. Det er disse Indtryk, som vi skal søge at fæstne; saa kan vi bagefter undersøge, hvad de forskellige Former var for Genstande og give dem bestenitere Tegning. Lad os se paa vor Stue. Paa Illustrationen, Fig. 116, ser vi det Grundrids, som vi med velberaad Hu tegner ved Hjælp al vore Hjælpemidler for at have lidt at gaa ud fra: de før- omtalte enkelte Maal af Hovedforholdene, Horisonten og de to væsentligste Forsvindingspunkter. Dernæst giver vi os det umiddelbare maleriske Indtryk i Vold, saaledes som Illustrationen, Fig. 117, viser; uden Hensyn til hvad del er, vi ser, hvilke Genstande vi har for os; vi ser kun Lysfænomenet. Vi ser Lyset vælde ind ad Døraabningen; vi ser Skygger kastede her og der; men vi gør os Umage for at sammen- 71