Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

96 fandt dog endnu ikke øjeblikket belejligt til at optræde paa den Maade, Foreningerne i Provinserne ønskede. Den henholdt sig derfor til det Skridt, den havde foreslaaet overfor- Næringslovskomiteen, men paa den anden Side vilde den dog heller ikke støde den i Henvendelsen liggende Tanke om et Samarbejde med Foreningerne i Provinserne fra sig, og i sin Svarskrivelse ytrede den derfor: „Skulde Forholdene i en kommende Tid stille sig saaledes, at for- nyede Skridt maatte ansees nødvendige, da er det af Vig- tighed, at der ogsaa paa andre Steder i Landet viser sig en virksom Deltagelse for Næringsvæsenet og de dermed for- bundne, fornuftige Bestemmelsers Opretholdelse, og For- eningen vil derfor ikke undlade veel saadan Lejlighed at gjøre vedkommende Provinsialforeninger de fornødne Med- delelser og assistere efter Evne, ligesom den igjen forventer Assistance, hvor sande og nyttige Formaal søges opnaaede“. Den Alliance, som her stilledes i Udsigt, skulde snart blive forsøgt realiseret. Det ligesom laa i Luften, at Næringsspørgsmaalet nu stundede mod sin Løsning, og fra alle Sider skete der Hen- vendelser til Haandværkerforeningen. Ikke blot Svendene og de provinsielle Foreninger lod høre fra sig; ogsaa fra de Foreninger, der repræsenterede Arbejderpartiet, skete der Henvendelser. Haandværkerdannelsesforeningen existerede ikke mere, den var i 1.853 ble ven sammensmeltet med den af P. F. Lunde i 1851 oprettede Forening for Arbejds- klassens Vel til en Arbejderforening med C. V. Rimestad som Formand. Jævnsides med denne Forening stod Folke- vennernes Selskab med Major L. Mullen som Formand og J. A. Hansen som egentlig Leder. Den sidstnævnte Forening