Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

... . . ■ ■ ... • • ■ ’■ . der angav sit Hovedformaal at være: „at virke for Haand- værks- og Arbejdsklassens aandelige og materielle Udvikling . og Velvære“, henvendte sig i Slutningen af 1853 til Haand- værkerforeningen og opfordrede denne, ligesom den gjorde ved andre Selskaber med mere eller mindre beslægtede Formaal, til „at gribe Sagerne an paa een og samme Tid og paa een og samme Maade fra flere Sider“. Haandværker- foreningen udbad sig nærmere Forklaring over, hvad der mentes hermed, og „Folkevennernes Selskab“ oplyste da, „at Næringslovgivningen lider af megen Brøst, og at flere Reformer ere i høj Grad ønskelige, men det er ikke tænkeligt, at didhensigtende Forslag snart ville fremkomme“. Den ønskede derfor en Sammenslutning af de Foreninger, under hvis Omraade dette Spørgsmaals Behandling kunde siges at liøre, for derved „at skaffe deres Ord mere Indgang end hidtil i den offentlige Mening og hos den lovgivende Magt“. Haandværkerforeningen svarede med at sende „Folke- vennernes Selskab“ Skriftet „Haandværksstandens Be- mærkninger“ og erklærede forøvrigt, at „der i denne Retning for øjeblikket ikke foretages noget Videre herfra, end hvad der allerede skeet er“. Alt dette var imidlertid kun Varslerne, der gik forud for Stormen. Endnu troede dog Ingen paa dens Komme, ellers havde Haandværkerforeningen vel næppe ladet være at modtage de Tilbud, som Oldgesellerne og Provinsfor- eningerne gjorde den. Uvejret brød løs, hurtigere end man havde ventet. Det var den fortsatte Dyrtid, der gav An- ledning til* dets Udbrud. En Række af Aarsager forenede sig om at frembringe en ulykkelig økonomisk Tilstand, der kulminerede i Krisen 1857. Mellem alle de mange forskjellige 7