Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

 ____ _ _ 98 Raab paa Foranstaltninger, som kunde afhjælpe Nøden, lød med stedse forøget Styrke Forlangendet om Næringsfrihed som det bedste Middel, ved hvilket en virkelig grundig For- bedring lod sig tilvejebringe. Det er en Erfaring, som ogsaa Nutiden har bekræftet, at under vanskelige økonomiske Til- stande paakalder man Statens Indgriben i Ordningen af Næringslivet, og hver Tid har da sine Ønsker i saa Hen- seende. Snart gaa de i Retning af Næringsfrihed, snart i den modsatte Retning, alt efter de Strømninger, som netop da beherske Verden. I den her omhandlede Periode var en stærk Frihedsstrømning oppe, og ganske naturligt maatte den paavirke Stemningen til Gunst for Næringsfriheden. Dyrtidens Indtræden hidrørte ikke fra noget enkelt Forhold, men fra flere samvirkende Aarsager, og det Blad havde sikkert Ret, der som saadanne angav: den mindre gode Høst, Afspærringen af Udførselen fra de to store Kornkamre: Østersøen og det sorte Hav, Krimkrigen, Manglen paa Skibsrum, høje Fragter, en mislykket Sukker- høst o. Lign. Dyrtiden ytrede sig i de stigende Priser paa Livsfornødenheder som Korn, Kjød, Smør, Kolonial- varer, Brænde, Lys, Olie osv., men det benægtedes ialtfald, at den udover disse almindelige Virkninger særlig havde ramt Haandværkerne i deres faglige Gjerning. Kjøbenhavns Kommune havde i det Mindste en saadan Opfattelse, hvilket fremgaar af dens Svar til Haandværkerforeningen og i det Hele af dens Ulyst til at benytte de Love, der vare vedtagne for at sætte Kommunerne istand til at lindre Dyrtidens Tryk. Heller ikke Regjeringen mente oprindelig, at Næringslov- givningens Revision var det Middel, som i dette Tilfælde kunde bringe Lægedom. Det Reskript, som Kongen udstedte