Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det var i bevægede Tider, at Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn blev stiftet. Allerede da var Folket som
Helhed blevet grebet af den Strømning, der fandt sit Udtryk
i Grundloven af 5te Juni 1849, Men ogsaa indenfor de
enkelte Samfundsklasser var, der stærke Bevægelser oppe.
Medens den Frigjørelse af Bondestanden, som tog sin Be-
gyndelse med Stavnsbaandets Løsning i 1788, først langt
senere kom til at vise sine Virkninger, vare Haandværkerne
alt da midt inde i Kampen om de Former, hvorunder de frem-
tidig skulde føre deres Liv. Ogsaa for dem havde Slut-
ningen af det foregaaende Aarhundrede været betydnings-
fuld. Med selve dette Aarhundredes Begyndelse foregik
der atter væsentlige Forandringer i de Forhold, hvorunder
; Næringslivet hidtil havde virket, og ved Aarhundredets
Midte kom den afgjørende Kamp endelig. Den stod mellem
Forsvarerne af det Gamle, der vilde bevare Lavsvæsenets
faste, solide Organisation som det Grundlag, hvorpaa Haan el-
værket fra ældgammel Tid havde hvilet, og Forkæmperne
for det Nye, der, begejstrede for Frihedstidens Idealer, vilde
sprænge de ofte altfor snævre og trykkende Baand. Det
1