Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

var denne Kamp, der bragte de Mænd, som holdt Tradi- tionen i Ære og havde Haandværket kjært, til at stifte Haandværkerforeningen. Naar nu, efterat et halvt Aar- hundrede af dens Tilværelse er forløben, dens Historie i dette Tidsrum skal skrives, turde Tidspunktet netop være særlig egnet til et Tilbageblik. Haandværkerforeningens Historie vil lære os en forudgangen Slægt af Haandværkere at kjende med deres gode Sider og deres Fejl, med deres Syn paa Livet og deres Stand, deres Virken for denne og de Misgreb, der nu engang ere knyttede til al menneskelig Gjerning, men den vil tillige vise, at baade Fejl og Misgreb kunne opvejes ved Kjærlighecl til de Opgaver, man har sat- sig, og Virken for disse. Nutiden, der paa saa mange Punkter har de samme Spørgsmaal oppe til Drøftelse og Afgjørelse, som ogsaa dengang vare brændende for Haand- værkerstanden, vil af den foregaaende Tids Kampe om disse Spørgsmaal kunne drage mangen nyttig Lære og maaske fremfor Alt den, at det ikke er selve Kampen, der er Hovedsagen. Den vender tilbage, optagende de samme Tviste- punkter med flere eller færre Slægtleds Mellemrum og ofte med forskjellige Resultater. Hovedsagen er, hvad man under denne Kamp udretter og virker af blivende Værd, og paa dette Grundlag kan Haandværkerforeningen i Kjøben- havn med berettiget Stolthed se tilbage paa sine første halvhundrede Aar. Det vil være naturligt til en Begyndelse at forsøge at udrede nogle af de Traade, som Tidens Bevægelser havde vævet sammen. Der kan ikke være Tvivl om, at ved Aarhunclredets Begyndelse nød Haandværkerstanden ingen