Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
— 3 — synderlig Anseelse herhjemme. Det kunde vel ikke være anderledes. Haandværkets gyldne Tid var forlængst forbi. Store Kunsthaandværkere, der kunde hævde dets Anseelse, fandtes ikke. Haandværkerstanden, uoplyst og som oftest kun trællende for det daglige Erhverv, formaaede ikke selv at gjøre sig gjældencle, de mange Lavstrætter og de rejsende Haandværksburschers Tiggeri skulde just ikke hjælpe til at forøge dens Anseelse. Men Virkningerne af den store franske Revolution bidrog heri, som i saa meget Andet, til at frem- kalde en Forandring. De nærmeste Følger af denne vare, at Spørgsmaalet om Haandværkerundervisningen begyndte at komme frem med stadigt voxende Krav paa at blive løst. Selskaber til Haandværkerstandens Forædling og Dannelse oprettedes. Haandværkerne selv begyndte at føle sig som Borgere i det Samfund, de tilhørte, og at gjøre Krav paa at respekteres som saadanne. De tunge Tider i Aarhun- dredets Begyndelse hjalp paa deres Vis til at støtte Be- vægelsen. Samfundets enkelte Elementer trængte til hin- anden for at bære den fælles Byrde, og Haandværkerne tog deres Del af den. Det forøgede deres Selvagtelse, og clet hævede dem i Medborgernes Øjne. De gjennem Aarrækker fortsatte Bestræbelser fra Regeringens Side for at fremme Fabrikers og den større Industris Udvikling her i Landet fik ved denne Lejlighed et grundigt Knæk, men en stærk og solid Haandværkerstand traadte istedet, villig til at tage sin Del af Arbejdet paa Fædrelandets G-jenopbyggelse, og det var et godt Arbejde, som den da leverede. Og sam- tidig kom Naturvidenskaberne, under H. C. Ørsteds mægtige Beskyttelse, til hos os hurtigere end mange andre Steder at øve deres Virkninger ud over Videnskabsmændenes Kreds. 1*