Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

100 naturlige Konklusion. Den nøjedes med, „som en Begyndelse“, og da det gjaldt om at skaffe hurtig Hjælp, at forlange, at der „først tilstaas hver Enkelt Ret til uden Hensyn til bestaa- ende Lavsindskrænkninger at arbejde med sine egne Hænder“. Dette Forlangende var gom en Bombe, der exploderede og derved satte alle i Sagen interesserede Kredse i Be- vægelse. Først og fremmest gav den Ekko i Pressen. Fædrelandet, der hele Tiden havde stillet sig paa Reform- vennernes Side, og som senere under Debatten om Nærings- loven brugte de stærkeste Udtryk mod den gamle Ordnings Venner, forlangte strax en fuldstændig personlig Nærings- frihed, medens dets politiske Modstander Flyveposten, der ogsaa i denne Sag forfægtede de konservative Interesser, betegnede Forslaget om den personlige Næringsfrihed som „aldeles forkasteligt og vidnende om en Stuetheori, hvis Ubrugelighed i det praktiske Liv fremgaar ved en kun løselig Eftertanke“. Mærkelig nok fandt det Støtte paa dette Punkt hos en Mand, der ellers i selve Næringsspørgs- maalet stod paa Fædrelandet’s Side, og som fremsatte sine Anskuelser i dette Blad, nemlig Otto Muller. Han advarede nu mod at indføre en midlertidig Næringsfrihed. En saadan vilde naturligt medføre, at en Del Personer enten rent ud af Trang eller af Lyst til Forandring eller af den naturlige Attraa til at forbedre deres Stilling, men uden den tilstrækkelige Dygtighed eller Kapital, vilde benytte den givne Adgang til at arbejde for egen Regning. Dette vilde ganske vist medføre en øjeblikkelig Prisnedsættelse, men deraf vilde atter følge en aftagende Fortjeneste for mange Haandværkere og paafølgende Afskedigelser af Arbejdere og Svende. Og Følgen heraf vilde atter blive en yderligere