Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
bestyrelser. Den kjøbenhavnske Borgerrepræsentation ud-
talte sig med 18 mod 13 Stemmer i det Væsentlige over-
ensstemmende med Udkastet, og hertil sluttede Magistraten
sig enstemmigt. Den Minoritet, som ikke kunde gaa ind
paa den foreslaaede Ophævelse saavel af Haandværks- som
af Handelslavene, selv med en Overgangsperiode af tre Aar,
var, som det vil ses, ikke ringe. Dens Standpunkt fandt
Tilslutning hos Haandværkerforeningen og Oldgeselforeningen,
og disse overrakte derfor ogsaa i Fællesskab ved en De-
putation den 31te Juli 1857 Minoriteten en Adresse.
Medens Udkastets Standpunkt endvidere fandt Tilslut-
ning fra sex af Landets Amtmænd, var der Andre, som
forlangte en endnu videregaaende Frihed. Dette udtaltes i
Erklæringen fra fire Amtmænd, og endvidere mente Otto
Muller i en Artikel i Berlingske Tidende, hvori han gjorde
Rede for de indkomne Udtalelser, ogsaa at kunne henføre
Industriforeningen til samme Kategori. Industriforeningen
stillede sig i denne Sag, som man efter dens tidligere Op-
træden kunde vente, paa Næringsfrihedens Standpunkt. Den
havde i Anledning af Udkastets Fremkomst nedsat et Ud-
valg, som vel paa et enkelt Punkt stillede noget videregaa-
ende Fordringer, men det var dog i Henhold til dettes Ud-
talelser, at Foreningen clerpaa i Juli 1857 anbefalede Inden-
rigsministeren i det Væsentlige at holde fast ved Udkastet,
hvilket Resultat forøvrigt fremkaldte nogen Uro i Foreningen
og Afholdelsen af en extraordinær Generalforsamling. Det
er derfor forstaaeligt, at Fugmann, der havde sluttet sig til
Industriforeningens Udtalelser med en Reservation om Due-
lighedsprøver, fandt sig foranlediget til at protestere mod
Muller's Angivelse af Foreningens Standpunkt. Men hverken