Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
112 bestyrelser. Den kjøbenhavnske Borgerrepræsentation ud- talte sig med 18 mod 13 Stemmer i det Væsentlige over- ensstemmende med Udkastet, og hertil sluttede Magistraten sig enstemmigt. Den Minoritet, som ikke kunde gaa ind paa den foreslaaede Ophævelse saavel af Haandværks- som af Handelslavene, selv med en Overgangsperiode af tre Aar, var, som det vil ses, ikke ringe. Dens Standpunkt fandt Tilslutning hos Haandværkerforeningen og Oldgeselforeningen, og disse overrakte derfor ogsaa i Fællesskab ved en De- putation den 31te Juli 1857 Minoriteten en Adresse. Medens Udkastets Standpunkt endvidere fandt Tilslut- ning fra sex af Landets Amtmænd, var der Andre, som forlangte en endnu videregaaende Frihed. Dette udtaltes i Erklæringen fra fire Amtmænd, og endvidere mente Otto Muller i en Artikel i Berlingske Tidende, hvori han gjorde Rede for de indkomne Udtalelser, ogsaa at kunne henføre Industriforeningen til samme Kategori. Industriforeningen stillede sig i denne Sag, som man efter dens tidligere Op- træden kunde vente, paa Næringsfrihedens Standpunkt. Den havde i Anledning af Udkastets Fremkomst nedsat et Ud- valg, som vel paa et enkelt Punkt stillede noget videregaa- ende Fordringer, men det var dog i Henhold til dettes Ud- talelser, at Foreningen clerpaa i Juli 1857 anbefalede Inden- rigsministeren i det Væsentlige at holde fast ved Udkastet, hvilket Resultat forøvrigt fremkaldte nogen Uro i Foreningen og Afholdelsen af en extraordinær Generalforsamling. Det er derfor forstaaeligt, at Fugmann, der havde sluttet sig til Industriforeningens Udtalelser med en Reservation om Due- lighedsprøver, fandt sig foranlediget til at protestere mod Muller's Angivelse af Foreningens Standpunkt. Men hverken