Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

113 denne Protest eller den extraordinære Generalforsamling bragte Industriforeningens ledende Mænd til at fravige deres Standpunkt, og det var ogsaa dem, som i det sidste øjeblik, da Kongen skulde underskrive Loven, lagde et afgjørende Lod i Vægtskaalen. En saadan Indflydelse formaaede Kjøbenhavns Arbejder- forening, der var en Slags Arvetager efter Haandværker- dannelsesforeningen, ikke at udøve, men ogsaa den lod dog sin Stemme liøre ved denne Lejlighed. I Oktober 1857 indgav dens Bestyrelse, bestaaende af Skibsbygmester (nu Direktør) M. Strøm, Farver H. P. Andersen, cand. theol. Rasmus Jørgensen, Skræddermester J. M. Odder og Ølhandler C. Schmidt, gjennem Folketingsmand C. Ploug en Adresse til Rigsdagen, hvori den i det Væsentlige billigede de ud- arbejdede Lovforslag; navnlig var den tilfreds med, at man havde opgivet de „uhensigtsmæssige og paa flere Maader bebyrdende Duelighedsprøver“. Foreningen erklærede, at den i det Hele sluttede sig til Borgerrepræsentationens Majoritet og Industriforeningens Betænkning. Fra andre Sider ydede man derimod Haandværkerfor- eningen sin Tilslutning. Det er allerede nævnet, at dette skete fra Oldgeselforeningen, der paa mange Maader sam- virkede med den, og ligeledes fik den Tilslutning fra Gods- ejerforeningen, som i Slutningen af Sommeren 1857 sendte Foreningen en Skrivelse, hvori den erklærede sig enig med den i de Skridt, den havde foretaget i Næringssagen, og ud- talte, at den „betragter Komiteens Medlemmer som Med- stridere i detFormaal, der tilsigter at modarbejde revolutio- nære Omvæltninger og understøtte gode og heldbringende 8