Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

118 Landets Kommuner med Undtagelse af denne ene for paa den Maade at imødekomme dens Befolknings ønsker. Haandværkermødet havde begaaet den formelle Fejl, som der dog senere blev raadetBod paa, at det ikke strax indsendte sin Adresse eller Protest til Rigsdagen, og man benyttede sig da ogsaa heraf under Forhandlingerne og vilde afvise enhver Hensyntagen til den. I Virkeligheden spillede Adressen alligevel en Rolle under Forhandlingerne, og dens 15,000 Underskrifter lod dog til at have imponeret ikke saa lidt. At man søgte at afkræfte Betydningen af disse ved at henvise til, hvor ringe Tallet var i Forhold til de Næringsdrivendes Mængde i Danmark overhovedet, er let forklarligt, men en Sammenligning med det Antal Under- skrifter, som en senere Modadresse fra Næringsfrihedens Venner fik, viste dog, at de 15,000 Underskrivere ikke helt kunde ignoreres. Tirsdagen den 27de September blev Adressen ved en Deputation, bestaaende af 6 Haandværkere — 3 Mestre og 3 Svende — og 3 Handlende, overbragt Indenrigsministeren. Haandværkerforeningens Formand, G-eisler, var Ordfører, og ifølge det Referat, han selv gav i Berlingske Tidende af Audiensen, udtalte han, at „skjønt denne Adresse var bleven modarbejdet fra mange Sider og ikke altid med de hæderligste Midler, talte den dog det betydelige Antal af 15,000 Underskrifter, og at et stort Antal ærede Medborgere delte de deri udtalte Anskuelser, hvorom Komiteen havde modtaget skriftlig Meddelelse fra flere Sider“. Ministeren svarede herpaa kort og godt, „at Lovudkastet alt var færdigt og havde erholdt Hs. Maj. Kongens Underskrift til at frem- lægges for Rigsdagen“.