Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

120 Mindste altid havde vundet Tid til yderligere Agitation. For at opnaa dette besluttedes det da at prøve det Middel, som allerede tidligere var blevet foreslaaet, men som man dengang mente at burde vente med, til det viste sig absolut nødvendigt, nemlig en Henvendelse til Kongen. Da man tillige frygtede for, at Indenrigsministeren øjeblikkelig, naar Lovforslaget var færdigt fra Rigsdagen, skulde forelægge Kongen det til Underskrift, besluttede Komiteen, endnu medens Forhandlingerne stod paa, at henvende sig til Kon- gen med Begjæring om, at Forslaget maatte blive stillet i Bero, indtil en ny Rigsdag var valgt. Den 12te November besluttedes Henvendelsen til Kongen, den 19de November vedtog Oldermændene for Handels- og Haandværkslavene, Korporationerne og Bestyrelsen for Old- geselforeningen at støtte denne Henvendelse, og man forbe- redte sig derefter paa at foretage det sidste Skridt paa en saadan Maade, at det fik særlig Vægt og kunde gjøre den fornødne Virkning. Dette mislykkedes, men derfor blev det ligefuldt for Håndværkerforeningen og dens Kreds en Række bevægede, sikkert af lidenskabelig Spænding opfyldte Dage, der gik forud for og fulgte umiddelbart efter Hen- vendelsen til Kongen. Et lille, men betegnende Vidnesbyrd herom, finder man i den Omstændighed, at Haandværker- foreningens Protokol, hvori de hidtil stedfundne Forhandlinger blev indførte, nu pludselig tier. Den 20de November er indført som Dato i Protokollen, men Begivenhederne fulgte saa rask efter hverandre, at det ikke lykkedes dem, der selv vare de Medvirkende, at faa dem optegnede, og om, hvad der skete den nævnte Dag saavel som i Resten af Aaret 1857, ere de hvide Blade i Protokollen tavse.