Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

som et stort Omslag, der indledede den nye Tid. For Haand- værkerstandens Vedkommende viste de sig deri, at den ligesom vaagnede op af den Dvale, hvori den hidtil havde hvilet; den optraadte med større Selvstændighedsfølelse og Krav paa, at der toges Hensyn til den, og disse Krav blev anerkjendte af selve Statsmagten. Haand i Haand dermed gik tillige en voxende Erkjendelse af Oplysnings og Kund- skabers Betydning netop for Haandværkerne. Om dette Sidste er det et interessant Vidnesbyrd, at samme Dag som den kgl. Forordning udkom i 1800, udsendte ogsaa Sogne- præsten ved Frederiks tyske Kirke paa Christianshavn, N. H. Massmann, en Indbydelse til at oprette de Søndags- skoler, der endnu bestaa, og den 4de Maj s. A. aabnedes den første af disse Skoler med 40 Elever. Og faa Aar efter foreslog Kobbersmedmester og senere Stadshauptmand i Kjøbenhavn Jørgen Gonradt „Selskabet for Haanclværker- standens Forædling i Danmark“ at oprette det „Institut for Metalarbejdere“, som derpaa under hans egen Ledelse be- gyndte sin Virksomhed i November 1807 i hans Gaard paa Kjøbmagergacle, og som ligeledes endnu bestaar. Naturligvis foregik den store Strømkæntring for Haand- værkerstanden ikke paa een Gang, men dens Begyndelse mærkes selv paa et Tidspunkt, hvor man endnu knap kunde vente det. Man skulde jo tro, at de tunge Tider i Aar- hundredets Begyndelse maatte kvæle alle Spirer, og dog var det ikke saa. Netop de patriotiske Bestræbelser, der udfoldedes for at gjøre sig uafhængig af Englænderne, og den Virksomhed, der fremkaldtes ved Kristiansborgs Brand og Kjøbenhavns Bombardement, bidrog mægtigt til at ud- vikle Haandværkerstandens Dygtighed. Selv Forfattere,