Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

16 omtalte Artikel i Fædrelandet den Forklaring af Adressen, at der »deri ikke er Tale om Lavenes Ophævelse eller om uindskrænket Næringsfrihed, men kun om en Gjennemførelse af de Grundsætninger, som baade Kristian den Syvende og Frederik' den Sjette i mange Lovgivningsakter have udtalt, og som kun gaa ud paa en Udvikling af det Bestaaende“. Skjøndt Adressen var sat i Gang fra Industriforeningen og det frihedsvenlige Parti i denne, var det altsaa tilsidst de modsatte Anskuelser, som gik af med Sejren. Forøvrigt havde Deputationen' den Sorg, at Kongen ikke vilde modtage den som saadan, og „med Smerte“ ind- sendtes da Adressen gjennem Kabinetssekretæren, Etatsraad Adler, forsynet med 2595 Underskrifter, blandt hvilke fandtes 55 Oldermænd og Formænd for Korporationer. Efterhaanden klaredes imidlertid Anskuelserne, og da Kampen om Grundloven var forbi, tabte ogsaa de Foreninger, hvori det politiske Moment havde været det overvejende, deres Betydning. Tilbage stod da Industriforeningen og Haandværkerforeningen som de solide Repræsentanter for de afvigende Anskuelser paa Industriens Omraade. Haand- værkerne skulde nu til at tage deres egen Sag op og af- gjøre de Spørgsmaal, som vare vigtige for deres egen Fremtid, og af den Livskraft, de Foreninger, hvori de organiserede sig, have viist, kan man ogsaa vurdere Betydningen af de Op- gaver, de havde sat sig.