Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

15 sætninger om Næringsfrihed, som Deres Majestæts For- gjængere tidligen og’ ofte have udtalt, ville under en lige saa oplyst som kraftig Fyrste vide at gjøre sig gjældende i store og heldbringende Foranstaltninger, der, understøttede af den gjenvakte Nationalaand, ville aabne Landet nye Rig- domskilder og udbrede en Almenvelstand, som gjør det muligt for Folket at bære de tunge Byrder, Landets Finants- forfatning gjøre nødvendige, befordre en højere Udvikling og fremme Alles Velvære“. I den Hast, hvormed Adressen blev besørget i Trykkeriet, faldt Ordene i Begyndelsen „om Næringsfrihed“ ud, og der var kun Tale om „de liberale Grundsætninger“ i Almindelighed. Mange underskrev imidler- lertid Adressen uden at vide Besked med Udeladelsen, og denne vilde næppe have vakt Anstød, hvis ikke et Blad, „meget ubetimeligen“ — som Orla Lehmann skrev — havde gjort opmærksom paa den. Men nu gav den Anledning til Diskussion. Adressen i dens paatænkte Form blev af Ad- skillige opfattet, som om den tog Ordet for en fuldkommen Ophævelse af alt Lavsvæsen. Dette turde Indbyderne ikke lade sige om sig, og i et af deres Møder forandredes Adressens Begyndelse til at lyde: „Deres Majestæts Forgjængeres Grundsætninger om Næringsforholdene ville . . Dette var ikke tilstrækkeligt for det yderliggaaende Parti i De- putationen. Dekupør Frederiksen traadte derfor ud af denne, og da man samtidig havde besluttet at forøge Antallet af Komiteens Medlemmer, indtraadte i denne — foruden Andre - Mænd som Oldermanden for Bagerlavet A. Scherfig og Oldermanden for Snedkerlavet A. D. Andersen, der Begge senere ville gjenfindes paa Formandsposten i Haandværkerfor- eningen. Samtidig dermed gav Orla Lehmann i den ovenfor