Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

 - 21 - faglige Organisation, saaledes som den var udtrykt i Lavene, om han end ikke var saa konservativ overfor disse som mange andre af hans Standsfæller og kun af Tidsomstændig- hederne nødtes til at følge med disse. Men paa den anden Side var han stærkt paavirket af Tidens Krav om Oplysning og Kundskaber. Han indsaa, hvilken Betydning disse havde for Haandværkerne, og før nogen Anden indenfor selve Haandværkernes Kreds tog han Ordet herfor. Naar man med disse Forudsætninger ser paa det Navn, han gav den ovennævnte Forening af Snedkere, vil man forstaa, hvad lian mente med dette. I denne Forening søgte han først indenfor sit eget Fags Omraade at realisere sine Ideer an- gaaende Haandværkerstanden, idet Foreningen paa een Gang skulde være et Samlingssted for Fagets Medlemmer og befordre deres Fremgang i Kundskaber; fra deri udgik senere de to andre af ham stiftede Institutioner: Haandværker- foreningen i Kjøbenhavn i 1840 og det tekniske Selskab i 1843 som to Grene paa samme Stamme. Utilfredsheden blandt Lavenes Medlemmer med Kom- missionen af 3 die April 1840 var det almindelige Udgangs- punkt for de Sammenkomster, der gav Anledning til Haand- værkerforeningens Oprettelse. Det var da ogsaa den saavel som de ovenfor anførte Klager over, at man ikke indhentede Lavenes Betænkninger, som kom til Orde i det første Udkast ti] en „Plan til en Haandværkerforening“. Den begynder med at udtrykke Misfornøjelse over Kommissionens Sammen- sætning, idet den gjør gjældende, at ved Siden af „viden- skabelig Dygtighed og god Kundskab i Jurisprudentsen“ kan der endmindre undværes nøje Kjendskab til Lokalforholdene