Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 21 -
faglige Organisation, saaledes som den var udtrykt i Lavene,
om han end ikke var saa konservativ overfor disse som
mange andre af hans Standsfæller og kun af Tidsomstændig-
hederne nødtes til at følge med disse. Men paa den anden
Side var han stærkt paavirket af Tidens Krav om Oplysning
og Kundskaber. Han indsaa, hvilken Betydning disse havde
for Haandværkerne, og før nogen Anden indenfor selve
Haandværkernes Kreds tog han Ordet herfor. Naar man
med disse Forudsætninger ser paa det Navn, han gav den
ovennævnte Forening af Snedkere, vil man forstaa, hvad
lian mente med dette. I denne Forening søgte han først
indenfor sit eget Fags Omraade at realisere sine Ideer an-
gaaende Haandværkerstanden, idet Foreningen paa een Gang
skulde være et Samlingssted for Fagets Medlemmer og
befordre deres Fremgang i Kundskaber; fra deri udgik senere
de to andre af ham stiftede Institutioner: Haandværker-
foreningen i Kjøbenhavn i 1840 og det tekniske Selskab i
1843 som to Grene paa samme Stamme.
Utilfredsheden blandt Lavenes Medlemmer med Kom-
missionen af 3 die April 1840 var det almindelige Udgangs-
punkt for de Sammenkomster, der gav Anledning til Haand-
værkerforeningens Oprettelse. Det var da ogsaa den saavel
som de ovenfor anførte Klager over, at man ikke indhentede
Lavenes Betænkninger, som kom til Orde i det første Udkast
ti] en „Plan til en Haandværkerforening“. Den begynder
med at udtrykke Misfornøjelse over Kommissionens Sammen-
sætning, idet den gjør gjældende, at ved Siden af „viden-
skabelig Dygtighed og god Kundskab i Jurisprudentsen“ kan
der endmindre undværes nøje Kjendskab til Lokalforholdene