Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

22 i Lavene selv m. m., naar man paa rette Maade vil besvare Spørgsmaalet, om Lavene bør bestaa eller ej. Ingen har denne sidste Kundskab i større Grad end Haandværkeren, „der er kommen til en fri og selvstændig Erkjendelse af sin Stilling som Statsborger“. Derfor foreslaas Oprettelsen af en Forening af Haandværkere i Kjøbenhavn, for at de selv kunne „tage Del i den Tidens betydningsfulde Dis- kussion, der skal afgjøre Lavsinstitutionens Skæbne“. De „Principer“, som man, ialtfald i det Væsentlige maatte vedkjende sig, naar man vilde være Medlem af Foreningen, krævede, at vedkommende Haandværker skulde have forfærdiget Mesterstykke og være Medlem af et kjøbenhavnsk Haandværkerlav. G-jenstandene for Foreningens Forhandlinger skulde for det Første være „ved mundtlig Samtale at vække og opfriske de aandige Kræfter, belive og forarbejde de Ideer om hver Enkelts og det Heles Interesse, hvoraf en grundig Bevidsthed skulde fremkomme, om Lavene ere gavnlige og nyttige Institutioner for deres Medlemmer og Statssamfundet i det Hele og som saadanne bør vedblive, eller og at deres Existens ikke er hensigts- svarende til Tiden og derfor ikke bør taales“. (Udhævet i Manuskriptet.) Som det andet Formaal maa det vel opfattes, at „ved disse Forsamlinger attraaer Foreningen tillige at danne en moralsk Magt, som sammenbinder Medlemmerne til et Heelt i een Interesse, fremmer Aandskultur og Oplys- ning, saavidt hver Enkelts Stilling vedkommer, i borgerligt Forhold til Staten, saa at den sig gjennem et friere Folke- liv fremskridende og til Velsignelse for Land og Rige selv- stændigen blivende Erkjendelse af sit rette Standpunkt i Staten maa lede til at stille Haandværkeren paa den Plads,