Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

- 23 - at han der, hvor han selv er den vigtigste Part i Sagen, ikke skal af Mangel paa aandelig Kraft være blot Tilskuer“. Meningen med denne lange Tale, hvori der ogsaa gjøres en Kompliment for Tidens Frihedsbestræbelser, er ikke saa vanskelig at fatte, som det efter dens indviklede Konstruk- tion kunde synes. Men paa en Kombination af den ægte Lasenius Krampske Ide om at opfriske og belive de aandige Kræfter med Planen til en Kamp for Lavsformernes Be- staaen lod der sig ialtfalcl den Gang ikke bygge nogen Forening af den Karakter, som Haandværkerforeningen skulde have. Det er vel endog sandsynligt, at selve Spørgsmaalet om, hvorvidt Lavene burde taales, har vakt Uvillie, hvis dette Udkast har været kjendt af Nogen. I alle Tilfælde kom dets Forfatter paa det Rene hermed, og i en ny Plan klargjøres og udformes hans Ideer langt bedre. Der peges derhos i denne paa, at en Forening som den paa- tænkte ogsaa vilde kunne „virke i mangen anden gavnlig Retning for Haandværkerne“. Der lægges imidlertid ikke Skjul paa, at disse savne „megen intellectuel Dannelse,“ og denne Sætning, til hvilken Spiren allerede ligger i den første Plan, fik ogsaa sit Udtryk i de reglementariske Bestemmelsers § 6. Men dette Forslag fortjener at kjendes i sin Helhed for at kunne sammenlignes med den Indbydelse, der blev den endelige. Plan til en Haan dværker-Fopening Man synes for Øieblikket med Bestemthed at ville løse et af Tidens store Spørgsmaal, nemlig: „om Laugene eller Laugs- væsenet i det Hele taget skal bestaae eller ikke ? Ihvorvel Besvarelsen