Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

- 40 tilføjes, at han var med til at tage Initiativet til den aar- lige Festligholdelse af Foreningens Stiftelsesdag, at han skrev Sange til denne og andre festlige Lejligheder, og at han gav Foreningen dens første Sangbog, der udkom i 1850. Det var saaledes ikke tomme Ord, han brugte, naar han indledede Beretningerne med, at han nærede „en særlig Interesse for et højere Dannelsesliv i Haand værkerstanden“. Alt, hvad Foreningen præsterede i den Retning, skyldte den hans Initiativ. Men ogsaa paa andre Omraader var man besjælet af Virkelyst, og ogsaa her træffes Lasenius Kramp i første Række. Strax efterat Foreningen var traadt i Live, blev der ved et Cirkulære rettet en Opfordring til samtlige Med- lemmer om at fremkomme med de Andragender, Forslag, Anker m. v., der „maatte sigte enten til enkelte Lavs eller hele Standens Tarv“, hvorefter da — lidt ubetænksomt — tilføjedes, at „alt Fornødent skulde blive foranstaltet“. Den derved fremkaldte Overflod af Forslag indlededes, betegnende nok for Tankegangen hos Lavsmestrene, med to Opfordringer, der skyldtes Repræsentantskabets Formand, Drejermester Aulum. Den ene af disse tilsigtede at faa ophævet den Bestemmelse, hvorefter fremmede Mestre, der havde gjort Mesterstykke andetsteds, kunde nedsætte sig her i Landet uden paany at gjøre Mesterstykke her. Den anden udtalte sig for Ophævelsen af den tilsvarende Be- stemmelse for Provinsmestrenes Vedkommende, naar disse flyttede til Kjøbenhavn. Men den Komité, til hvilken de to Forslag blev henviste, vilde ikke lade sig føre ind paa den i dem antydede Vej; den erklærede udtrykkelig, at der „al- deles ingen Grund findes for Haand værkerforeningen til at