Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
 - 41 - indgaa med Forslag af den Art“, hvilket derpaa udførlig motiveredes. Som beslægtede med disse Forslag kunne anføres nogle andre, der fremkom i den følgende Tid. Et af disse kræ- vede den alt forlængst paabudte almindelige Stempling af Haandværksarbejder, medens et andet, stillet af Malermester A. C. G-eisler, tilraadede en Drøftelse af de Betingelser, paa hvilke Svende i Fremtiden skulde kunne faa Ret til at blive Frimestre. Endvidere fremsatte i 1843 en ivrig Forslags- stiller, Skomagermester P. J. Lindberg, en Klage over „de saakaldte sorte Brandfolks (Værkgesellers) Frimesterrettig- heder“. Det oplystes, at der var over 100 Værkgeseller ved Brandkorpset, navnlig Skomagere (70), Smede, Snedkere og Sadelmagere, der uden at have aflagt Prøve konkurrerede med Haandværkerne. Foreningen tilstillede gjennem Magi- straten Lavskomiteen en Klage over dette Forhold. Der fremkom dog ogsaa Forslag, som pegede i frisindet Retning; saaledes et, der stilledes af Lasenius Kramp, og hvori der forlangtes en Revision af de forskjellige Lovbestemmelser, vedrørende de kjøbenhavnske Haandværkssvende. Om disse Forslag og deres Efterfølgere hedder det i en senere Beret- ning, at de „beskjæftigede Foreningen tilstrækkeligt i de to første Aar af dens Tilværelse og fremkaldte ofte livlige Dis- kussioner“. Men det tilføjes tillige, at „mange af disse Sagers videre Fremme fraraaded.es imidlertid af vedkommende Komiteer, andre stilledes i Bero til et belejligere Tidspunkt“. For Lasenius Kramp laa Vægten sikkert først og frem- mest paa en positiv Optræden fra Foreningens Side. Spørgs. maalet om Næringslivets Reform var for ham ikke den eneste Sag, der var af Betydning for Haandværkerne, og i