Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Emne: UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS HALVTREDSAARIGE JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 41 -
indgaa med Forslag af den Art“, hvilket derpaa udførlig
motiveredes.
Som beslægtede med disse Forslag kunne anføres nogle
andre, der fremkom i den følgende Tid. Et af disse kræ-
vede den alt forlængst paabudte almindelige Stempling af
Haandværksarbejder, medens et andet, stillet af Malermester
A. C. G-eisler, tilraadede en Drøftelse af de Betingelser, paa
hvilke Svende i Fremtiden skulde kunne faa Ret til at blive
Frimestre. Endvidere fremsatte i 1843 en ivrig Forslags-
stiller, Skomagermester P. J. Lindberg, en Klage over „de
saakaldte sorte Brandfolks (Værkgesellers) Frimesterrettig-
heder“. Det oplystes, at der var over 100 Værkgeseller ved
Brandkorpset, navnlig Skomagere (70), Smede, Snedkere og
Sadelmagere, der uden at have aflagt Prøve konkurrerede
med Haandværkerne. Foreningen tilstillede gjennem Magi-
straten Lavskomiteen en Klage over dette Forhold. Der
fremkom dog ogsaa Forslag, som pegede i frisindet Retning;
saaledes et, der stilledes af Lasenius Kramp, og hvori der
forlangtes en Revision af de forskjellige Lovbestemmelser,
vedrørende de kjøbenhavnske Haandværkssvende. Om disse
Forslag og deres Efterfølgere hedder det i en senere Beret-
ning, at de „beskjæftigede Foreningen tilstrækkeligt i de to
første Aar af dens Tilværelse og fremkaldte ofte livlige Dis-
kussioner“. Men det tilføjes tillige, at „mange af disse
Sagers videre Fremme fraraaded.es imidlertid af vedkommende
Komiteer, andre stilledes i Bero til et belejligere Tidspunkt“.
For Lasenius Kramp laa Vægten sikkert først og frem-
mest paa en positiv Optræden fra Foreningens Side. Spørgs.
maalet om Næringslivets Reform var for ham ikke den
eneste Sag, der var af Betydning for Haandværkerne, og i