Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

51 realiseret; den derom nedsatte Komité maatte nøjes med at udtale sine bedste Ønsker for Foretagendet. Heller ikke med forskjellige større og mindre Planer til fllanthropiske og sociale Formaals Fremme, som i denne Periode dukkede op? havde Foreningen Held trods det paa dem anvendte Arbejde. I 1842 stillede Smedemester J. Meyer Forslag om Op- rettelsen af en Kreditkasse i Foreningen, men herpaa mente man ikke at kunne gaa ind. Derefter fulgte i 1843 Sko- magermester P. J. Lindberg med et Forslag til en Haand- værker-Laanebank, hvilket Forslag ligeledes blev afvist, og han havde ikke bedre Held med sig, da han i 1847 frem- satte Planen til en Laane- og Understøttelseskasse for trængende Haandværkere og deres Enker. Først i Halv- tredserne lykkedes det Skomagermester H. S. Most at fäa en lignende Plan realiseret. Derimod var der et andet, be- slægtet Forslag, for hvilket der i en lang Aarrække arbejdedes med megen Iver. Det var den i Slutningen af 1843 af Possementmager Fischer fremsatte Plan til Oprettelsen af en Sygekasse for Haandværkslærlinge. Den nedsatte Komité afgav i August 1844 en omhyggelig udarbejdet Betænkning, ledsaget af et Udkast til Love for en saadan Sygekasse, og Foreningen udsendte derpaa en Opfordring til samtlige Haandværkere i Kjøbenhavn om at slutte sig til den. Der meldte sig imidlertid kun et forsvindende Antal, for- nyede Opfordringer til Deltagelse fremkaldte heller ingen synderlig Tilslutning, og Henvendelser til Hospitalerne, ved hvis Imødekommenhed man haabede at kunne foretage en Nedsættelse i Kontigentet, bare heller ikke allevegne Frugt. Forhandlingerne om denne Sag strakte sig over en Aar- række, men da der Intet kunde naas, besluttedes det i 4*