Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

69 lovgivende Rigsdag. Men samtidig kom ogsaa her tilOrde, hvad der existerede af sociale og demokratiske Rørelser i Tiden. Frederik Dreyer, der blev en af Socialismens Be- budere her i Landet, tog virksom Del i Forhandlingerne, og de Ord i Foreningens Program, at dens Virksomhed for Haandværkerstanden navnlig skulde gjælcle Svendene, vare utvivlsomt inspirerede af P. F. Lunde. Den daværende Stænderdeputerede og Borgerrepræsentant P. F. Lunde havde været Medstifter baade af Læseforeningen og Industrifor- eningen, men først i Haandværkerdannelsesforeningen, hvis Formand han blev, kom hans Anskuelser om Arbejderne ret frem. Han udsendte dengang sit første Skrift i Arbej- derspørgsmaalet: „Forslag til Forbedring i de arbejdende ' Klassers Kaar“, og hans Anskuelser i dette Spørgsmaal und- lod ikke paa flere Punkter at øve deres Indflydelse paa Haandværkerdannelsesforeningens Optræden, ogsaa overfor Haandværkerforeningen. Skjønt dens Rolle hurtig blev ud- spillet efter Grundlovens Givelse, var den Paavirkning, den gav Haandværkerne ved at tage dem ud af Lavenes Rammer og lade dem føle sig som Medlemmer af politiske og sociale Partier, af ikke ringe Betydning. Den kom jævnlig til at træde i Forhold til Haandværkerforeningen, men den Be- tydning, den havde overfor denne, var dog maaske mest den indirekte, som den udøvede ved ogsaa blandt Haand- værkerne at berede en Stemning for Næringsfrihed, der, da selve den politiske Kamp var overstaaet, skulde vise sine Virkninger. Haandværkerforeningen havde lige fra sin Stiftelse in- teresseret sig for de konpnunale Valg. Dens Love gjorde