Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

70 den dette til Pligt. Ogsaa Stændervalgene havde den lejlig- hedsvis viist Interesse for ved at afholde Prøvevalg paa Stænderdeputerede. Nu dukkede Spørgsmaalet om Valg- loven frem, og Foreningen? Beretninger aftrykkede i den Anledning i 1847 en Artikel af Kjøbenhavnsposten: „Hvil- ken Betydning har Valglovens Udvidelse for Haandværks- standen?“ Der gjøres i den gjældende, at det hidtil saa at sige kun havde været Spøg med Stænderne, men fra det øjeblik af, at disse ogsaa fik besluttende Medvirkning, stil- lede Sagen sig anderledes. Man kunde være forvisset om, at den lovgivende Forsamling ikke stedse vilde vedblive alene at béskjæftige sig med Sprog-, Statsgrænse- og Na- tionalitetsspørgsmaal, og at det ikke vilde vare længe, før den kom ind paa Spørgsmaal, der havde langt større Be- tydning for den Enkeltes Velfærd: Ernæringsforholdene, Toldbestemmelser, Grundsætninger for Beskatning, industri- elle, merkantile og økonomiske Spørgsmaal, saa at det maatte være af største Betydning for Haandværkerne ogsaa at blive repræsenterede i den Forsamling, der skulde behandle disse Spørgsmaal. Det var Anskuelser, som Haandværker- foreningens ledende Mænd vedkjendte sig, og den 4de Fe- bruar besluttedes det at udarbejde et Andragende om en forandret Valglov. Begivenhederne løb imidlertid fra For- eningen. Kort efter indtraf Martsdagene, og dermed var det „ufornødent for det Første at foretage Noget i denne Retning“, hvorfor man opgav Andragendet. Imedens søgte Haandværkerdannelsesforeningen at nærme sig Haandværker- foreningen. Den førstnævntes Formand P. F. Lunde sendte Haandværkerforeningen 12 Exemplarer af sit ovennævnte Skrift samt halvhundrede Adgangskort til et af de af dens