Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

81 værkerforeningen. Denne indsaa imidlertid, at dens Til- trædelse af Adressen vilde staa i Modstrid med dens An- dragende om Valgretten, og kunde derfor ikke gaa med til Takadressen, men overlod det til hvert enkelt Lav for sig at optræde i denne Sag, som det ønskede. Hvis man efter den Interesse, Haandværkerne lagde for Dagen overfor Valglovens Affattelse, og af Hensyn til de vigtige Afgjørelser, der forestod dem, ventede, at de strax i stort Omfang vilde deltage i det politiske Liv, tog man fejl. I 1849 stillede sig i 5te Kreds foruden den før- nævnte Skomagermester Mouritzen, der faldt med Glans, ogsaa Sadelmager C. A. Christensen, der da fik 125 Stemmer, og som forøvrigt tre Gange senere (1853, 54 og 55) blev valgt i Kredsen ved Kaaring. Endvidere stillede sig i 1849 Tøjmagersvend A. C. Klamer, der repræsenterede Haancl- værkerdannelsesforeningens Anskuelser, og som var Mod- kandidat mod Fenger i 9de Kreds; i 1852 stillede han sig atter i samme Kreds mod N. E. Tuxen, men faldt begge Gangene. Paa en Henvendelse fra den patriotiske Forening til Haandværkerforeningen om at opstille en Kandidat til Folketingsvalget svarede Foreningen med at udpege sin Formand: Lier, men der blev den Gang ikke Noget af, at han stillede sig. Tanken om Haandværkerrepræsentanter i Rigsdagen var endnu ikke rigtig fremme; men det varede ikke længe, før det gik op for Haandværkerne, at cle havde Interesser der at varetage, og særlig er det interessant at se, i hvilken Grad de konservative Haandværkere efter Nærings- lovens Udstedelse bestræbte sig for at komme til Orde i Rigsdagen. 6