Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

- 82 - For Foreningens indre Liv blev 1849 et vigtigt Aar. Den Agitation blandt Haandværkerstanden, som den havde udfoldet, begyndte endelig at sætte Frugt i en større Til- slutning til den. Det var tildels en Følge af, at den savnede virkelig ledende Mænd, der med en bestemt Plan for øje kæmpede for den Opgave, den havde sat sig, at dens Med- lemstal i den første halve Snes Aar kun var saare ringe; tildels skyldtes det vel ogsaa en manglende Forstaaelse af dens Betydning og af Farens Nærhed i de Kredse, den arbejdede for. Medens den stiftedes med et Medlemstal af henved 500, gik dette strax stærkt ned, og i flere Aar naaede det ikke op over 200. Fra 1848 foregik der et Omslag heri; Medlemstallet steg dette Aar til 231, i 1849 til 268, i 1850 til 291 og var derefter i stadig Stigen. 1 Forbindelse her- med fik Foreningslivet et kraftigere Udslag. Hidtil havde der kun været een Mødeaften om Ugen, nemlig Mandag; i 1849 fremkom der Forslag om at holde mindst tre Møde- aftener om Ugen, nemlig Mandag, Onsdag og Lørdag, og forøvrigt at lade Foreningens Læse værelse staa aabent liver Dag. Man var utilfreds med det gamle Lokale paa Bagernes Lavshus i Læderstræde, og skjønt man nødig vilde flytte til et andet Lavshus, besluttede man sig dog dertil og lejede fra Oktober Flyttedag 1850 paa Skræddermestrenes Lavshus paa Gammelmønt Nr. 168, nuværende Nr. 39. Man var dog ikke til- freds her og flyttede allerede i September 1852 tilbage. Samtidig med Flytningen til Gammelmønt indtraadte da den nævnte Ud- videlse af Mødetiden, og ligeledes samtidig — første Gang i 1851 - lejede man een Gang ugentlig Sommerlokale paa Skydebanen paa Vesterbro. For imidlertid at bøde lidt paa de forøgede Udgifter til det nye Lokale — Lejen paa Gammelmønt var